Sager på arbejdsmarkeds,- ligestillings- og socialområdet under det belgiske formandskab
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1607)
arbejds- og
socialministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Arbejdsministeriets, Socialministeriets og By- og Boligministeriets notat om sager på arbejdsmarkeds-, ligestillings- og socialområdet under det belgiske formandskab i andet halvår 2001.
ARBEJDSMINISTERIET
SOCIALMINISTERIET
BY- OG BOLIGMINISTERIET (LIGESTILLINGSAFDELINGEN)
|
Folketingets Europaudvalg Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Folketingets Socialudvalg |
Sager på arbejdsmarkeds-, ligestillings- og socialområdet under det belgiske formandskab i andet halvår 2001.
Generelt
Den belgiske regering har primo juli 2001 udsendt det endelige program for arbejdsmarkeds-, ligestillings- og socialområdet under det belgiske formandskab i andet halvår 2001. Oplysningerne heri er nedenfor suppleret med formandskabets orientering om programmet i Bryssel på diverse møder i juli d.å.
Under det belgiske formandskab har der allerede været afholdt uformelt ministermøde for beskæftigelses- og socialministre den 6.-7. juli i Liege. Hovedemnerne var her bæredygtige pensionssystemer og indikatorer for kvalitet i arbejdet. Der er planlagt formelle rådsmøder for beskæftigelses- og socialministre den 8. oktober, den 12. november og den 3. december. Hertil kommer et uformelt møde for ministre med ansvar for børnepolitik den 9. november i Bryssel. Endvidere er der planlagt et socialt topmøde for "den sociale trojka" med deltagelse af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan den 13. december. På DER Laeken den 14.-15. december sigter formandskabet mod indføjelse af et arbejdsmarkeds- og socialpolitisk kapitel i topmødeerklæringen. Der forventes endvidere afholdt 37 konferencer og seminarer samt 6 administrative møder inden for arbejdsmarkeds-, ligestillings- og socialomr&a ring;det under det belgiske formandskab.
En af topprioriteterne for det belgiske formandskab vil være at videreudvikle den europæiske sociale model, som er baseret på ligestilling mellem mænd og kvinder. Belgien har identificeret fem temaer herunder, som man vil koncentrere sig om:
- beskæftigelse,
- social retfærdighed,
- ligestilling,
- den sociale økonomi i Europa samt
- bekæmpelse af diskrimination og fremme af menneskerettighederne.
Konkrete tiltag
Beskæftigelse/det arbejdsmarkedspolitiske område
På beskæftigelsesområdet vil formandskabet især fokusere på to målsætninger: jobskabelse for alle og kvalitet i arbejdet.
Det belgiske formandskab sigter mod opnåelse af politisk enighed om de nye retningslinjer for beskæftigelsespolitikken for 2002 og anbefalingerne til medlemslandene på rådsmødet i december. Desuden sigtes mod vedtagelse af formandskabets og Kommissionens fælles evalueringsrapport om de nationale beskæftigelsesplaner for 2001 på samme møde. Pakken vil blive debatteret på rådsmødet i oktober. R&a ring;dsmødet i november er afsat udelukkende til en evt. fortsættelse af debatten med henblik på at opnå politisk enighed på december-rådsmødet.
I overensstemmelse med konklusionerne fra DER Stockholm vil det belgiske formandskab arbejde på at forbedre de kvantitative indikatorer (ungdomsarbejdsløshed, den generelle arbejdsløshed, langtidsledighed m.v.), så beskæftigelsessituationerne i de forskellige medlemslande bedre kan sammenlignes. Der vil blive afholdt en konference i Bryssel den 11. oktober, hvor disse indikatorer vil blive drøftet.
Opfølgningen af DER Stockholm vedr. målsætningerne om kvalitet i arbejdet er en absolut hovedprioritet for det belgiske formandskab. Formandskabet vil arbejde på at udvikle kvalitative indikatorer inden for følgende områder: arbejdets organisering og nye arbejdsrelaterede risici, arbejdstageres sociale rettigheder, efteruddannelse og træning, ligestilling, indkomst og bekæmpelse af diskrimination. Kommissionens meddelelse om kvalite t i arbejdet blev drøftet på det uformelle ministermøde i Liege den 6.-7. juli d.å. Drøftelserne viste, at det vil blive vanskeligt at nå til enighed om opstilling af indikatorer. Formandskabet har understreget, at der alene skal være tale om dialog og ikke om nogen form for regulering. Der vil blive afholdt en konference i Bryssel den 20.-21. september d.å. i samarbejde med Dublin-instituttet vedr. kvalitet i arbejdet. Formandskabet vil på råds mødet i oktober fremlægge en fremskridtsrapport og sigte mod vedtagelse af rådskonklusioner herom på rådsmødet i december.
På arbejdsmiljøområdet vil det belgiske formandskab fremlægge direktivforslag vedr. beskyttelse af arbejdstagere mod asbest. Kommissionen har vedtaget et forslag herom den 20. juli. Direktivforslagene vedr. beskyttelse af arbejdstagere mod støj og vibrationer er sat på dagsordenen for rådsmødet i december til vedtagelse under forudsætning af, at Europa-Parlamentet har afsluttet 2. læsning af forslag ene. Derimod har formandskabet af prioritetshensyn opgivet at fremlægge direktivforslag om de resterende to fysiske agenser (elektriske og magnetiske felter) i Kommissionens oprindelige forslag. Det kan tilføjes, at der vil blive afholdt en konference i Bryssel den 22.-23. november i samarbejde med Bilbao-instituttet med henblik på identifikation af fælles metoder til bekæmpelse af nye arbejdsrelaterede risici. Endelig kan det nævnes, at komitéen for arbejdstilsyn sdirektører mødes i Bryssel den 10.-12. december med henblik på at drøfte, hvordan man håndterer vold på arbejdspladsen, især i form af psykisk og seksuel chikane.
For så vidt angår udvikling af en europæisk social dialog, vil formandskabet i samarbejde med Kommissionen opfordre de sociale parter til at styrke dialogen og indgå aftaler inden for deres kompetenceområder. Med henblik på at styrke de sociale parters indflydelse vil der blive afholdt et socialt topmøde for "den sociale trojka" (hvor Danmark p.t. indgår) med parterne dagen før DER Laeken, hvor man vil forberede Laeken-konklus ionerne vedr. kvalitet i arbejdet, livslang læring eller den sociale dialogs placering i fremtidens Europa, herunder parternes deltagelse i det videre arbejde frem til regeringskonferencen i 2004.
Formandskabet vil endvidere arbejde for udviklingen af en frivillig mæglingsordning (på engelsk "mediation") på europæisk niveau. Formålet skulle være, at opmænd i tilfælde af transnationale arbejdskonflikter kan søge at etablere en dialog mellem parterne. Formandskabets tanker blev drøftet på det uformelle ministermøde den 6.-7. juli d.å., hvor det blev mødt med skepsis. Formandskabet vil nu ta ge forslaget op bilateralt med de enkelte medlemslande og afvente Kommissionens ekspertudredning. Formandskabet sigter mod at få grønt lys fra DER Laeken til, at Rådet kan gå videre med forslaget. Der vil endvidere blive etableret et europæisk Observatory of Change den 23. oktober, som primært skal bidrage til at fremme analyser af virksomhedsomstruktureringer og økonomiske forandringer, som kan have væsentlig indflydelse på arbejdstagernes situation. Indsatsen vil sigte mod at styrke det eksisterende netværk mellem analysecentre, universiteter og sociale parter og derved give regeringerne og Kommissionen et bedre analyseinstrument i hænde.
For så vidt angår arbejdsvilkår, er direktivforslaget om information og høring sat på dagsordenen for rådsmødet i december til endelig vedtagelse. Europa-Parlamentet har dog givet udtryk for, at man finder den foreliggende fælles holdning for svag, og formandskabet forudser problemer vedr. forligsproceduren. Formandskabet vil også fortsætte behandlingen af forslaget til ændring af insolvensdirektivet, og sigter mod vedtagelse af en fælles holdning på rådsmødet i december. Formandskabet har endvidere tentativt sat forslag om vikararbejde på dagsordenen for rådsmødet i oktober med henblik på Kommissionens præsentation.
Social retfærdighed
Inden for dette område har det belgiske formandskab i overensstemmelse med Lissabon-konklusionerne identificeret tre prioriteter:
- samarbejde om pensioner,
- samarbejde om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse samt
- forbedring af reglerne vedr. koordination af sociale sikringssystemer.
For så vidt angår pensioner, vil det belgiske formandskab arbejde for at fortsætte den debat, som blev igangsat af det svenske formandskab med henblik på at opnå konsensus om et sæt brede mål for bæredygtige pensionssystemer. Formandskabet ønsker at tage udgangspunkt i de ti principper i Kommissionens meddelelse om sikre og bæredygtige pensionssystemer fra 2000. Formandskabet vil afholde en konference i Leuven den 19.-20. oktober om mål og strategier for pensionssystemer, herunder forholdet mellem pensionspolitikker og overordnet social beskyttelse. Formandskabet sigter mod vedtagelse af fælles mål for pensionsområdet på rådsmødet i december.
Med hensyn til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse sigter det belgiske formandskab mod vedtagelse af et fælles handlingsprogram om bekæmpelse af social udstødelse på rådsmødet i oktober med henblik på ikrafttrædelse af programmet pr. 1. januar 2002 som forudsat. Ligeledes vil man gennem den åbne koordinationsmetode og i samarbejde med de relevante parter og målgrupper fortsætte arbejdet med at udvikle kvantitative og kvalitative indikatorer for indkomst, beskæftigelse, boligforhold, uddannelse og træning, sundhed og andre områder. Formandskabet vil afholde en konference i Antwerpen den 14.-15. september om indikatorer for social inklusion. Hensigten er, at man på rådsmødet i december når til enighed om konklusioner vedr. et sæt fælles indikatorer, de generelle principper og en tidsplan for udvikling af yderligere fælles indikato rer.
For så vidt angår sociale sikringssystemer, pålagde DER Stockholm det belgiske formandskab at sikre enighed om en række parametre for modernisering af forordning 1408/71 vedr. koordination af vandrende arbejdstageres sociale sikring m.v. Formandskabet sigter mod vedtagelse af rådskonklusioner herom på rådsmødet i december med henblik på videresendelse til DER Laeken. Man vil derefter overlade forhandlingerne om den konkrete gen nemførelse til de efterfølgende formandskaber.
Ligestilling
Inden for dette område vil det belgiske formandskab fokusere på seks områder:
1) Endelig vedtagelse af ligebehandlingsdirektivet på rådsmødet i december. Europa-Parlamentet har givet udtryk for utilfredshed med den manglende hensyntagen til deres udtalelse, og formandskabet forudser problemer med den fælles holdning.
2) Afholdelse af et regionalt forum i Bryssel den 13.-14. juli inden for rammerne af Barcelona-processen om kvinders rolle i den økonomiske udvikling. Konklusionerne herfra skal danne grundlag for et specifikt MEDA-program, som skal bidrage til at fremme kvinders inddragelse og deltagelse på arbejdsmarkedet i de sydlige middelhavslande. Konklusionerne skal drøftes på ministermødet den 5.-6. november mellem EU og Middelhavslandene.
3) Det belgiske formandskab vil være ansvarlig for den årlige opfølgning på Beijing-platformen, der blev iværksat efter DER Madrid. Belgien har valgt ligeløn som emne, og man vil udsende et spørgeskema til medlemslandene med det formål at udvikle kvantitative (forbedret statistik) og kvalitative (foranstaltninger) indikatorer. Der sigtes mod, at der kan vedtages rådskonklusioner vedr. disse indikatorer på rådsm&o slash;det i oktober.
4) Det belgiske formandskab vil markere iværksættelsen af Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling, som omfatter perioden 2000-2005 (5. handlingsprogram) på en konference i Bryssel den 13. september. Handlingsprogrammet har til formål 1) at fremme forståelsen for emner relateret til direkte eller indirekte diskrimination ved at undersøge, hvor det foregår og evaluere effekten af praksis og poli tikker, 2) at fremme og undersøge praksis og værdier, der ligger til grund for ligestilling og 3) at udvikle og opbygge kapacitet hos nøgleaktørerne til at fremme ligestilling, herunder særligt ved udveksling af gode erfaringer og netværksdannelse på fællesskabsniveau. Der er afsat 50 mio. euro til projekter under det 5. handlingsprogram.
5) Det belgiske formandskab vil fortsætte de seneste formandskabers arbejde med at integrere ligestillingsaspektet (mainstreaming) i alle politikker og i forskellige rådsformationers arbejde, især udenrigsrådet og ØKOFIN. Formandskabet vil orientere om dette arbejde på rådsmødet i oktober.
6) Endelig vil det belgiske formandskab iværksætte undersøgelser af sammenhængen mellem Fællesskabets ligestillings- og arbejdsmiljøinitiativer. Der vil blive afholdt en konference i Bryssel den 22.-23. november i samarbejde med Bilbao-instituttet med henblik på at nå til enighed om konklusioner og anbefalinger, der sigter mod ligestilling i forbindelse med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Den sociale økonomi i Europa
Vedr. virksomhedernes sociale ansvar vil det belgiske formandskab arbejde på grundlag af Kommissionens grønbog om virksomhedernes sociale ansvar (juli 2001). Formandskabet vil bidrage til at fremme disse initiativer gennem en konference med de europæiske sociale parter i Bryssel den 27.-28. november. Formandskabet planlægger at begrænse behandlingen af grønbogen på rådsmødet i december til en bordrunde og evt. pr&ael ig;sentation af formandskabets konklusioner fra ovennævnte konference, hvorefter man vil overlade sagen til det spanske formandskab.
Det belgiske formandskab sigter mod vedtagelse af direktivforslaget om medarbejderindflydelse i det europæiske aktieselskab på rådsmødet i oktober. Forslaget til direktiv vedr. medarbejderindflydelse i det europæiske andelsselskab er sat på dagsordenen for rådsmødet i december til vedtagelse. Der vil blive afholdt en konference i Gent den 13.-14. november med henblik på udveksling af ideer til en forbedret organisering af den sociale økonomi på europæiske niveau, hvor disse områder vil blive debatteret.
Bekæmpelse af diskrimination og fremme af menneskerettighederne
Inden for dette område vil det belgiske formandskab fokusere på fire områder:
1) Der vil blive afholdt et seminar i Bryssel den 25.-26. oktober om charteret for fundamentale rettigheder, som blev vedtaget på DER Nice.
2) Formandskabet vil stå for den formelle iværksættelse i Bryssel den 18.-19. oktober af et europæisk handlingsprogram for bekæmpelse af diskrimination, som opfølgning på vedtagelsen af direktiv 43/00 vedr. gennemførelse af princippet om ligebehandling uanset race og etnisk oprindelse og direktiv 78/00 vedr. en generel ramme for ligebehandling på arbejdspladsen.
3) Kommissionen forventes at levere sin første evalueringsrapport om det arbejde, der udføres af det europæiske overvågningscenter for racisme og fremmedhad, som blev etableret i Wien i april 2000.
4) Formandskabet vil endelig bestræbe sig på at få vedtaget en ambitiøs politisk erklæring og et specifikt handlingsprogram på Verdenskonferencen mod racisme, racediskrimination, fremmedhad og tilsvarende diskrimination, som afholdes i Durban den 31. august - 7. september.