Hjælpemenu

Hovedmenu

Manglende gennemførelse vedr. emballage og emballageaffald

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 717)
miljøministerråd
(Offentligt)

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

1. februar 2001

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Energiministeriets notat om besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse af 20. oktober 2000 vedrørende manglende gennemførelse af artikel 3, stk. 3-12 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (nr. SG (2000) D/107736).

 

 

MILJØstyrelsen 31. januar 2001

Husholdningsaffaldskontoret 3011/17-0001

HKr/MMu/19

 

 

Notat til

Folketingets Europaudvalg

om besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse af 20. oktober 2000 vedrørende manglende gennemførelse af artikel 3, stk. 3-12 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (nr. SG (2000) D/107736)

 

Kommissionen har ved skrivelse nr. SG(2000) D/107736 af 20. oktober 2000 gjort gældende, at dansk lovgivning på en række punkter ikke er i overensstemmelse med direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald. Danmark har ifølge Kommissionen ikke gennemført direktivets artikel 3, stk. 3-12 samt artikel 6, stk. 1 på tilfredsstillende vis.

Kommissionen finder, at direktivets definitioner i artikel 3 skal kopieres i den danske lovgivning af hensyn til en ensartet gennemførelse af direktivet i de forskellige medlemsstater og for at sikre at de forskellige medlemsstaters lovgivning fortolkes og anvendes på samme måde i Fællesskabet.

I relation til direktivets artikel 3, stk. 3-12 anfører Kommissionen, at følgende definitioner ikke blevet gennemført: "forebyggelse", "genbrug", "genvinding", "energiudnyttelse", "organisk genvinding", "økonomiske beslutningstagere" samt "frivillig aftale".

I relation til direktivets artikel 3, stk. 3-12 anfører Kommissionen, at følgende definitioner ikke er gennemført på en måde, der opfylder direktivet: "emballageaffaldshåndtering", "genanvendelse" (nyttiggørelse) samt "bortskaffelse".

Kommissionen konkluderer, at de manglende eller utilstrækkelige definitioner, der er vedtaget i den danske lovgivning - bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald samt bekendtgørelse nr. 298 af 30. april 1997 om visse krav til emballager - udgør overtrædelser af direktivets artikel 3, stk. 3-12 og artikel 22.

Med hensyn til direktivets artikel 6, stk. 1 bemærker Kommissionen, at reglen fastlægger bestemte mål for genanvendelse og genvinding af emballageaffald. Den danske lovgivning indeholder ikke nogen gennemførelse af direktivets artikel 6, stk. 1. Kommissionen påpeger, at medlemsstaterne skal gennemføre mål for genanvendelse og genvinding i den nationale lovgivning, således at de opfylder artikel 6, stk. 1 samt artikel 22 i direktivet. Desud en er gennemførelsen ifølge Kommissionen også nødvendig, for at Kommissionen i henhold til artikel 6, stk. 6 kan svare på notifikationen fra Danmark af 1. juni 1999, hvori Danmark informerede om, at det maksimale mål forventes at blive oversteget i år 2000 og i de følgende år.

Det forekommer ikke at være Kommissionens hovedærinde med åbningsskrivelsen at sætte spørgsmålstegn ved, om Danmark er i stand til at opfylde de materielle forpligtelser, som er direktivets hovedformål; nemlig en sikring af et højt miljøbeskyttelsesniveau og en understøttelse af varernes frie bevægelighed. Åbningsskrivelsen bærer i højere grad præg af nogle generelle synspunkter omkring gennemf& oslash;relse af fællesskabslovgivning.

Det er regeringens klare opfattelse, at EU-retten ikke indeholder regler om, hvilken form, gennemførelsen af et direktiv skal have. Traktatens artikel 249 EF's (tidligere artikel 189 EF) ordlyd siger direkte, at "Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen". Regeringen noterer sig endvidere, at det heller ikke af domspraksis frem går, at der findes et ubetinget krav om, at et direktivs ordlyd skal skrives direkte af i national lovgivning.

Uanset dette væsentlige principielle standpunkt er regeringen villig til at tage en drøftelse med Kommissionen om den konkrete gennemførelse af emballagedirektivets definitioner og målsætninger med henblik på at nå en samlet løsning.

Den danske regering er villig til at kopiere definitionerne på {{PU2}}forebyggelse{{PU2}} og {{PU2}}genbrug{{PU2}} i bekendtgørelse nr. 298 af 30. april 1997 om visse krav til emballager ved den næstkommende revision af bekendtgørelsen.

Derimod finder regeringen det som udgangspunkt ikke relevant at gennemføre definitionerne på 'energiudnyttelse', {{PU2}}organisk genvinding{{PU2}}, {{PU2}}økonomiske beslutningstagere{{PU2}} og {{PU2}}frivillig aftale{{PU2}}.

For så vidt angår definitionerne på {{PU2}}emballageaffaldshåndtering{{PU2}}, {{PU2}}nyttiggørelse{{PU2}} og {{PU2}}bortskaffelse{{PU2}} ønsker regeringen at opretholde de eksisterende definitioner, selvom de ikke stemmer ordret overens med definitionerne i emballagedirektivet.

Med hensyn til gennemførelsen af direktivets målsætninger for genvinding og nyttiggørelse af emballageaffald (artikel 6) er det regeringens opfattelse, at en korrekt gennemførelse af målene ikke nødvendigvis forudsætter, at direktivets bestemmelser formelt og ordret gengives i udtrykkelige lovbestemmelser.

Regeringen ser sig ikke forpligtet til at skrive målene ind i lovgivningen og mener heller ikke, at det er nødvendigt, idet den nationale lovgivning er rettet mod kommuner, virksomheder og borgere, som ikke enkeltvis har en forpligtelse til at nå målene.

Det er regeringens opfattelse, at der foreligger et generelt retligt grundlag, der giver sikkerhed for, at målene i artikel 6, stk. 1 efterleves/opnås. De almindelige affaldsregler (affaldsbekendtgørelsen) indeholder tiltag, som samlet set vil bringe Danmarks genvinding og nyttiggørelse af emballageaffald op på niveau med direktivets mål. Direktivets mål fremgår endvidere af den nationale affaldsplan, Affald 21.

Det er således regeringens vurdering, at Danmark fuldt ud lever op til sine forpligtelser efter direktivet.

Regeringen erklærer sig dog villig til at gennemføre målene i et bilag til affaldsbekendtgørelsen, således at der direkte af bekendtgørelsen kan udledes, at Danmark har forpligtet sig til at nå de angivne mål for genvinding og nyttiggørelse.

Kommissionens åbningsskrivelse er blevet besvaret i overensstemmelse med ovenstående.