Dokumenter
EU-topmøde - økonomisk politik og migration
De to hovedemner på EU-topmødet den 23.-24. juni 2011 vil være den økonomiske politik - herunder den aktuelle situation i euroområdet - samt migration.
Økonomisk politik
På det økonomiske område er der mange emner, der trænger sig på. Først og fremmest er der spørgsmålet om gældskrisen i Grækenland, hvor stats- og regeringscheferne skal drøfte den seneste udvikling. Eurogruppe, bestående af økonomi- og finansministrene fra eurolandene, formulerede i en erklæring den 20. juni 2011 forventningerne til Grækenland - herunder privatisering for 50 mia. euro frem til 2015 og fuld politisk opbakning til de nødvendige tiltag.
Det græske parlament skal stemme om en række nye spareforanstaltninger den 28. juni, hvorefter eurolandene den 3. juli vil vurdere, hvorvidt Grækenland lever op til forudsætningerne for udbetaling af det næste dellån på 12 mia. euro.
Europæiske stabilitetsmekanisme
I forlængelse af den græske gældskrise er der spørgsmålet om, hvordan man håndterer eventuelle fremtidige lignende kriser. Her blev stats- og regeringscheferne på EU-topmødet i marts enige om at etablere en såkaldt europæisk stabilitetsmekanisme (ESM), der skal fungere fra 2013. Mekanismen er tænkt som en permanent ordning, hvor kriseramte eurolande på nærmere fastsatte betingelser kan modtage kriselån fra EU. Der har dog været drøftelser af, hvor stor en risiko private investorer skal bære i forbindelse med anvendelse af mekanismen. På eurogruppemødet den 20. juni blev der opnået enighed om den traktat, der danner grundlaget for etableringen af stabilitetsmekanismen. Stats- og regeringscheferne forventes af drøfte status for etablering af stabilitetsmekanismen.
Økonomisk styring
Som en reaktion på den stærkt negative udvikling i medlemslandenes offentlige finanser og egentlige gældskriser i en række eurolande fremsatte Europa-Kommissionen den en 29. september 2010 en pakke med seks forslag til såkaldt styrket økonomisk styring. Pakken sigter primært på at stramme op på regelsættet under den såkaldte stabilitets- og vækstpagt samt indføre en procedure for overvågning og korrektion af såkaldte makroøkonomiske ubalancer.
Pakken har været genstand for intense forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet, hvor målet har været en aftale mellem de to institutioner inden starten på dette EU-topmøde. Det er dog ikke lykkedes, idet Rådet fælles holdning, der blev fastlagt på rådsmødet for EU's økonomi- og finansministre den 20. juni, ikke stemmer overens med Europa-Parlamentets netop vedtagne holdning til de seks forslag. Der satses dog fortsat på en fælles aftale og endelig vedtagelse inden sommerferien. Stats- og regeringscheferne vil drøfte udviklingen i forhandlingerne om pakken.
Europæiske semester
Stats- og regeringscheferne skal på EU-topmødet også godkende Europa-Kommissionens forslag til de såkaldte landespecifikke anbefalinger om medlemslandenes økonomiske politikker. Anbefalingerne omhandler både de offentlige finanser samt de mere fremadrettede strukturtiltag.
Anbefalingerne udarbejdes på baggrund af medlemslandenes indberetning af stabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer. Stabilitets- og konvergensprogrammerne indberettes som led i stabilitets- og vækstpagten, hvorimod de nationale reformprogrammer er en del af EU's nye vækststrategi - den såkaldte Europa 2020-strategi. De medlemslande der deltager i den såkaldte europluspagt indberetter desuden nationale tiltag til opfyldelse af pagtens målsætninger i deres nationale reformprogrammer.
Alle indberetningerne er samlet under den fælles hat kaldet det Europæiske Semester, hvor formålet er at sikre en tættere koordinering af medlemslandenes økonomiske politikker. De landespecifikke anbefalinger vil efterfølgende formelt blive vedtaget af Rådet, hvormed dette års europæiske semester vil være afsluttet.
Migration
Omvæltningerne i nordafrika har sat EU's ydre grænser under pres, hvilket har fået visse medlemslande til at fremsætte ønske om muligheden for at genindføre midlertidig grænsekontrol.
Stats- og regeringscheferne skal derfor drøfte håndteringen af schengenregelsættet, og specielt muligheden for at kunne indføre en midlertidig national grænsekontrol i de tilfælde, hvor de ydre schengengrænser er under et voldsomt uforventet pres, eller et medlemsland ikke kan leve op til kravene i forbindelse med kontrol af de ydre grænser. En form for fælles mekanisme, hvor der indgår nogle specifikke objektive kriterier for aktivering i de her specielle situationer, er tidligere blevet foreslået af Kommissionen i en meddelelse fra den 4. maj 2011 om bedre forvaltning af indvandring.
Foruden scehngen-spørgsmålet forventes stats- og regeringscheferne også at drøfte det fælles europæiske asylsystem, der forventes at være på plads i 2012. Europa-Kommissionen fremsatte den den 1. juni 2011 to reviderede forslag til direktiverne om minimusstandarder for modtagelse af asylansøgere samt direktivet om asylprocedurer.