Hjælpemenu

Hovedmenu

Bedre forvaltning af indvandringen til EU

Europa-Kommissionen har fremsat en meddelelse med en række initiativer til bedre forvaltning af indvandringen til EU - herunder muligheden for yderligere brug af midlertidig grænsekontrol under Schengen-samarbejdet.

Forvaltning af indvandringen til EU
Forvaltning af indvandringen til EU

I Kommissionens meddelelse nævnes en række initiativer, der omfatter følgende tiltag:

  • Gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem inden udgangen af 2012.
  • Styrket grænsekontrol og ensartet forvaltning af Schengensamarbejdet.
  • Mere målrettet lovlig indvandring til EU.
  • Udveksling af bedste praksis mht. medlemslandenes tiltag til integration af lovlige indvandrere i EU.
  • En strategisk tilgang til forbindelserne med tredjelande i indvandringsrelaterede spørgsmål.

Hvad angår spørgsmålet om styrket brug af den midlertidige grænsekontrol udtaler den ansvarlige kommissær, Cecilia Malmström, at:

"Det kan af hensyn til stabiliteten i Schengenområdet også blive nødvendigt under helt ekstraordinære omstændigheder midlertidigt at genindføre en vis kontrol ved de indre grænser, hvis dele af de ydre grænser kommer under kraftigt, uventet pres".

I Kommissionens meddelelse omtales en mulig "mekanisme", der på europæisk plan gør det muligt at fastlægge, hvilke medlemslande der undtagelsesvis kan genindføre kontrol ved de indre grænser og for hvor lang tid. Kommissionen forventer at fremsætte et mere konkret forslag til denne mekanisme til juni/juli.

Kommissionens meddelelse vil blive behandlet på rådsmødet for retlige og indre anliggender den 12. maj 2011, og spørgsmålet om indvandring vil blive drøftet på det kommende EU-topmøde den 24. juni 2011.

Yderligere information