EU-topmøde - dagsorden
EU's stats- og regeringschefer mødes til topmøde torsdag og fredag i Bruxelles. På stats- og regeringschefernes dagsorden er en række centrale emner, som EU igennem længere tid har beskæftiget sig med. Det drejer sig om formuleringen af en række garantier til Irland i relation til Lissabontraktaten, regulering og tilsyn af de finansielle markeder og aktører samt finansieringen af indsatsen mod klimaændringer.
Disse emner skulle i sig selv kunne danne grundlag for en livlig debat blandt stats- og regeringscheferne, men det forventes også, at spørgsmålet om udpegning af den næste formand for Europa-Kommissionen vil komme på bordet.
Lissabontraktaten og Irland
Ved folkeafstemningen den 12. juni 2008 valgte et flertal af den irske befolkning at forkaste Lissabontraktaten. Det førte til formuleringen af en række garantier, som efter den irske regerings mening imødekommer bekymringen blandt den irske befolkning, hvilket var en forudsætning for at sende traktaten til endnu en folkeafstemning.
På EU-topmødet den 11.-12. december 2008 blev spørgsmålet om garantier til Irland drøftet af stats- og regeringscheferne. Den irske regering fik lovning på en række retlige garantier på områder som skatteområdet, sikkerheds- og forsvarspolitik, retten til liv samt uddannelse og famile. Stats- og regeringscheferne støttede desuden det irske ønske om, at Kommissionen fortsat skal omfatte en kommissær fra hvert medlemsland. Den irske regering forpligtigede sig på sin side til at afholde en folkeafstemning om Lissabontraktaten inden udløbet af den nuværende Kommissions mandatperiode, hvilket vil sige inden den 31. oktober 2009.
Det der efter sigende lægges op til er en mellemstatslig aftale, der indeholder de ønskede garantier til Irland i en afgørelse. Aftalen minder om den aftale, som Danmark fik forhandlet på plads i Edinburgh i december 1992 efter det danske nej til Maastrichttraktaten den 2. juni 1992. Der er dog den forskel, at der for Irlands vedkommende ikke er tale om egentlige forbehold, men nærmere en præcisering af Lissabontraktatens rækkevidde. Aftalen kan så eventuelt på et senere tidspunkt gøres til en del af EU's traktatgrundlag ved at overføre den til en protokol, der kan indskrives i en tiltrædelsestraktat for eksempelvis Kroatien.
Finansielt tilsyn og regulering
Den 25. februar 2009 præsenterede den såkaldte ekspertgruppe, under ledelse af Jacques de Larosiére, en rapport med forslag til et styrket tilsyn og regulering af de finansielle markeder og aktører i EU. Ekspertgruppen blev nedsat i lyset af den finansielle krise, hvor manglende eller utilstrækkeligt tilsyn og regulering blev identificeret som en af hovedårsagerne bag krisens opståen og voldsomme omfang.
Europa-Kommissionen fremsatte på baggrund af rapportens anbefalinger den 27. maj 2009 en meddelelse med titlen "Finansielt tilsyn i Europa". Kommissionens meddelelse lægger op til to overordnede tilsynsstrukturer:
-
Et europæisk råd for systemiske risici (ESRC), hvis opgave det bliver at overvåge og identificere potentielle trusler mod den finansielle stabilitet. ESRC kan, hvis det findes nødvendigt, udstede risikovarsler og anbefale foranstaltninger samt overvåge deres gennemførelse. Der er altså tale om en overvågning af den overordnede finansielle stabilitet.
-
Et europæisk finanstilsynssystem (ESFS), der vil bestå af nationale tilsynsmyndigheder og tre nye europæiske tilsynsmyndigheder (ESA), der dækker bankområdet, forsikrings- og pensionsområdet samt værdipapirmarkedet. Myndighederne skal sikre, at de enkelte finansielle institutioner agerer på en fornuftig måde.
Der lægges op til, at ESRC skal forankres under Den Europæiske Centralbank, men sammensætningen og organiseringen af de nye tilsynsstrukturer vil være blandt de emner, som stats- og regeringscheferne vil drøfte på topmødet. EU's økonomi- og finansministre vedtog på et rådsmøde den 9. juni konklusioner om dette emne.
Meddelelsen skal som nævnt behandles af stats- og regeringscheferne på EU-topmødet, men egentlige forslag til retsakter forventes først fremsat til efteråret. Det er så forhåbningen, at retsakterne kan vedtages og træde i kraft i løbet af 2010.
Klima
Til december afholdes FN's globale klimakonference (COP 15) i København. EU vedtog tilbage i marts 2007 en klimapakke med en bindende målsætning om at begrænse CO2-udslippet med 20 procent i 2020 set i forhold til niveauet for 1990. Der er givet tilsagn om at øge denne andel til 30 procent, forudsat at andre industrialiserede lande forpligtiger sig til en sammenlignelig udledningsreduktion, og at de mere udviklede af udviklingslandene bidrager med en passende reduktion. Samtidig skal 20 procent af EU's samlede energiforbrug komme fra vedvarende kilder i 2020.
En global klimaaftale forudsætter forpligtigelser fra udviklingslandene, og her tilkendegav EU's stats- og regeringschefer på EU-topmødet i marts, at EU vil bidrage med en "fair andel" af finansieringen af udviklingslandenes klimatilpasninger. Der er endnu ikke sat tal på, hvor meget en sådan fair andel vil beløbe sig til samt den interne byrdefordeling i EU. På økonomi- og finansministrenes rådsmøde den 9. juni var der dog tilslutning til konklusioner, hvor det nævnes, at fordelingen bør baseres på de enkelte medlemslandes økonomiske formåen samt udledning af CO2.
Stats- og regeringenscheferne vil drøfte fordelingsnøglen og principperne bag finansieringen af udviklingslandenes klimatilpasninger, men det forventes ikke, at der kommer konkrete beløb på bordet før EU-topmødet til oktober.
Kommissionsformanden
Stats- og regeringscheferne forventes også at drøfte spørgsmålet om udnævnelse af den kommende formand for Europa-Kommissionen, hvis femårige mandat udløber den 31. oktober. Der forventes at være opbakning til at den nuværende kommissionsformand, José Manuel Barroso, kan sætte sig i formandsstolen i endnu fem år. Fra Europa-Parlamentets side er der dog et stærkt ønsker om at give sin mening tilkende på dette spørgsmål, og Europa-Parlamentet skal først drøfte sagen den 15. juli.
En mulig løsning kan derfor være, at stats- og regeringscheferne på topmødet giver en politisk støtte til Barroso, men den formelle udnævnelse vil først ske efter Europa-Parlamentets behandling den 15. juli.