EU-topmøde - fuldt hus
Det franske EU-formandskab har afholdt den afsluttende pressekonference, hvor den franske præsident Sarkozy kunne berette, at det var lykkedes for stats- og regeringscheferne at opnå enighed om alle topmødets vanskelige punkter - Irland og Lissabontraktaten, den økonomiske hjælpepakke samt EU's klima- og energipakke.
Lissabontraktaten
Der blev opnået enighed om Irlands mulige vej mod ratifikation af Lissabontraktaten. Den irske regering har indvilliget i at søge at ratificere Lissabontraktaten inden den 31. oktober 2009. De øvrige stats- og regeringschefer har til gengæld lovet Irland, at alle medlemslande fortsat kan have en kommissær. Samtidig vil Irland få juridisk bindende garantier på områder som beskatning, neutralitet og etiske spørgsmål, hvilket primært angår abort.
Det var en forudsætning for de øvrige stats- og regeringschefer, at Lissabontraktaten ikke skulle ændres, da det ville have medført, at samtlige medlemslande skulle ratificere traktaten på ny. De irske garantier vil derfor sandsynligvis blive indarbejdet som en irsk protokol i en kommende tiltrædelsestraktat for Kroatien.
Valget til Europa-Parlamentet til juni næste år vil blive afholdt under den nuværende Nicetraktats bestemmelser. Stats- og regeringscheferne ønsker, at antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet hæves fra 736, hvilket er det antal som Nicetraktaten fastsætter, til 754 i løbet af 2010. De 12 medlemslande der går ned i antallet af medlemmer, i forhold til Lissabontraktaten bestemmelser, får således tildelt ekstra pladser.
Hvis den irske befolkning stemmer ja til Lissabontaktaten ved den nye folkeafstemning, er det således forventningen, at traktaten kan træde i kraft inden udgangen af 2009.
Økonomi
Stats- og regeringscheferne kunne også støtte Kommissionens forslag om den økonomiske vækstpakke. Stats- og regeringscheferne er blevet enige om omfanget på 200 mia. euro svarende til omkring 1,5 pct. af EU's samlede bruttonationalprodukt (BNP). Størstedelen af vækststimuleringen skal iværksættes umiddelbart på nationalt plan over medlemslandenes offentlige budgetter - 170 mia. euro eller ca. 1,2 pct. af EU's samlede BNP. De resterende 30 mia. euro skal udgøres af EU-støtte.
Det er op til de enkelte medlemslande at fastsætte de nødvendige finanspolitiske tiltag ud fra det enkelte medlemslands særlige situation. Stats- og regeringscheferne var dog enige om, at det skulle ske på en koordineret måde. Det lidt kontroversielle spørgsmål om nedsat moms vil dog først blive behandlet til marts næste år.
De ekstra offentlige udgifter kan bringe visse medlemslande på kant med stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser, hvor det offentlige budgetunderskud ikke må overstige tre pct. af BNP, men de ekstraordinære omstændigheder (den finansielle krise og bratte opbremsning af den økonomiske vækst) tillader en midlertidig overskridelse af pagtens bestemmelser. På samme måde lægges der op til en vis fleksibilitet med hensyn til fortolkningen af statsstøttereglerne.
Klima og energi
Endelig lykkedes det at opnå enighed om EU's klima- og energipakke. Den franske præsident slog fast, at der var tale om en historisk aftale - uden sidestykke i resten af verden. De overordnede mål om 20 pct. reduktion af CO2-udslippet i 2020, 20 pct. vedvarende energi i 2020 samt 20 pct. større energieffektivitet i 2020 blev fastholdt. Stats- og regeringscheferne bekræftede også, at CO2-reduktionen skal øges til 30 pct., hvis der bliver indgået en global aftale på FN-klimatopmødet i København til december næste år. Det var dog nødvendigt at give en række undtagelser til en række medlemslande - specielt Polen, hvor 95 pct. af energiproduktionen stammer fra kul.
-
Generelt er den fulde auktioneringen af CO2-kvoter fra den ikke-konkurrenceudsatte sektor udskudt til 2027. Fra 2013 skal 20 pct. auktioneres, hvilket skal hæves til 70 pct. i 2020.
-
Der bliver som nævnt mulighed for undtagelser fra kravet om 100 pct. auktionering fra 2013 i den elproducerende sektor. Her vil der skulle auktioneres mindst 30 pct. i 2013, hvilket skal stige til 100 pct. senest i 2020.
-
Hvis en industri kan karakteriseres som særligt konkurrenceudsat, vil det være muligt at få tildelt 100 pct. gratiskvoter.
-
Af den totale mængde af CO2-kvoter i perioden 2013 til 2020 vil 88 pct. bliver fordelt efter emissionerne i 2005. De resterende 12 pct. vil primært tilfalde de nye medlemslande.
-
Anvendelse af provenuet fra auktioneringen af egne CO2-kvoter vil være op til de enkelte medlemslande.
Europa-Parlamentet skal også godkende stats- og regeringschefernes kompromis, idet klima- og energipakket skal vedtages under den såkaldte fælles beslutningsprocedure. Det forventes, at Europa-Parlamentet vil behandle klima- og energipakken på plenarsamlingen den 17. december i Strasbourg.
Europa-Kommissionens formand var også ovenud tilfreds med den enstemmige vedtagelse af aftalen, hvilket foranledigede ham til at konstatere, at "Europa har bestået troværdighedstesten". Med EU-aftalen i hus var kommissionsformandens besked til resten af verden (og specielt USA) derfor "yes you can".
Der var generelt ros til den franske præsident for resultaterne under det franske formandskab. Europa-Kommissionens formand gjorde opmærksom på, at Sarkozy har ført Europa igennem en vanskelig tid.