Grundloven og EU

Grundloven er grundlaget for statens magt i Danmark, det vil sige den magt, som ligger hos Folketinget, regeringen og domstolene. Grundloven stiller eksempelvis krav til, hvordan love skal vedtages, og hvad regeringsmagten må - og ikke må. Det danske medlemskab af EU, er derfor på en række områder formet efter grundlovens bestemmelser. Og på et enkelt punkt er grundloven tilpasset EU.

Her kan du læse mere om grundlovens betydning for Danmarks EU-medlemskab.

	Hvad er suverænitet, og hvornår afgiver Danmark suverænitet? Danmark overdrager suverænitet, når vi overlader lovgivende, udøvende og dømmende magt til en international organisation.		_{Læs om: Globale regler mod terror Vetoret i Ministerrådet Fælles rumpolitik}

	Hvem bestemmer i sidste ende: EU eller Danmark? EU's regler står over danske regler, men en EU-regel gælder ikke i Danmark, hvis der opstår den særlige situation, at den strider mod grundloven, eller hvis Folketinget vedtager en lov, for at tilsidesætte den.		_{Læs om: Ulovlig download fra internettet Ytringsfrihed for medicinalvirksomheder Sanktioner for at bryde EU's regler}

	Hvornår holder vi folkeafstemninger, og hvordan afgives suverænitet? Selvbestemmelse kan overlades med en lov, som 5/6 af folketingsmedlemmerne stemmer for, og hvis flertallet ikke er tilstrækkeligt stort, skal loven godkendes ved en folkeafstemning.		_{Læs om: Traditioner for folkeafstemninger Eksempler på suverænitetsafgivelse}

	Har Danmark ændret grundloven for EU's skyld? Danmark har ændret grundloven bl.a. for at blive medlem af EU. Det var ikke muligt at overlade suverænitet til et mellemfolkeligt samarbejde, før at grundloven blev ændret i 1953.		_{Læs om: Begrundelser for at ændre grundloven}

Hjælpemenu

Søgebox

Hovedmenu

Grundloven og EU

Her kan du læse mere om grundlovens betydning for Danmarks EU-medlemskab.

Kontaktinfo