udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Efter 25 års dødvande er det lykkedes Europa-Parlamentet og EU-landenes regeringer i Ministerrådet at blive enige om et sæt fælles principper for valg til Europa-Parlamentet.

Det ligger klart efter, at Europa-Parlamentet den 12. juni i Strasbourg godkendte nye fælles regler for europaparlamentsvalgene, idet man her afgav sin samstemmende udtalelse til en revision af "Akten om direkte valg af repræsentanter til Europa-Parlamentet". Europa-Parlamentet vedtog de nye valgregler med et stort flertal, da 399 stemte for dem, mens 111 stemte imod.

Parlamentet og Rådet har ved flere tidligere lejligheder måttet opgive at nå til enighed om fælles valgregler til europaparlamentsvalget. I både 1975, 1982, 1991, 1993 og 1998 fremlagde Europa-Parlamentet forslag til fastlæggelsen af en ensartet valgprocedure, som i alle tilfælde blev afvist af regeringerne i Ministerrådet.

Aftalen er forhandlet på plads mellem EU’s spanske rådsformandskab og Parlamentets spanske ordfører for Parlamentet, den tidligere parlamentsformand José María Gil-Robles Gil-Delgado (PPE-DE).

Der er tale om en afbalanceret aftale med få større ændringer. Afgørelsen gennemfører en række krav fra Europa-Parlamentets beslutning fra 1998, men afviser samtidig et par markante parlamentskrav.

Først og fremmest bilægges endeligt den gamle strid om forholdstalsvalgmetoden, som specielt Storbritannien i adskillige år har blokeret for en generel indførelse af, fordi man har ønsket at bevare det britiske valgsystem med flertalsvalg i enkeltmandskredse. Denne modstand forsvandt reelt med Blair-regeringens indførelse af forholdstalsvalg i Storbritannien ved europaparlamentsvalget i 1999. I praksis er alle EU-lande i dag derfor gået over til en eller anden form for forholdstalsvalg.

I de nye regler overlades det til medlemsstaterne selv at bestemme, om de ønsker at oprette valgkredse på grundlag af særlige nationale forhold.

Det gøres også muligt at indføre en spærregrænse på højst 5% af de afgivende stemmer, så kun lister, der får flere stemmer end de 5%, kan opnå valg. I Danmark er dette dog i praksis uden relevans, da der aldrig er opnået valg i Danmark med stemmetal på 5% eller derunder.

Det bliver fremover umuligt samtidigt at være medlem af Europa-Parlamentet og et nationalt parlament. Denne mulighed fjernes fra næste europaparlamentsvalg, som finder sted i 2004. Også medlemskab af EF-domstolens Ret i Første Instans og ECB’s direktion samt hvervet som EU’s ombudsmand vil fremover blive betragtet som uforeneligt med det at være europaparlamentariker

I dag er medlemskab af Europa-Parlamentet allerede uforeneligt med medlemskab af en regering, Kommissionen, EF-domstolen eller det at arbejde ved en af EU’s institutioner.

Selv om Europa-Parlamentet siger klart ja til de nye regler, er tilslutningen ikke helt uden forbehold, idet et par af Parlamentets hovedkrav om oprettelsen af en europæisk valgkreds og en fælles dato for parlamentsvalget i de 15 EU-lande ikke er tilgodeset i det nye regelsæt.

Ministerrådet afviser således Europa-Parlamentets ønske om at indføre en ordning, hvor 10% af europaparlamentsmedlemmerne skal vælges fra europæiske lister i én stor valgkreds for hele den Europæiske Union. Europa-Parlamentet opfordrer derfor regeringerne til at genoverveje dette spørgsmål i forbindelse med den planlagte revision af valgreglerne inden 2009-valgene.

Europa-Parlamentet beklager også, at regeringerne ikke har været i stand til at nå til enighed om én fælles dato i alle EU-landene for europaparlamentsvalget. Europa-Parlamentet foreslår, at man tager en ny runde af drøftelser med Rådet om dette spørgsmål. Til gengæld er det med det nye regelsæt blevet gjort muligt at holde europaparlamentsvalg allerede i maj, som Parlamentet tidligere har ønsket det. Parlamentet mener, at en del af forklaringen på den lave valgdeltagelse ved europaparlamentsvalgene er, at borgerne i nogle EU-lande er taget på sommerferie i begyndelsen af juni.

Endelig opfordrer Europa-Parlamentet de europæiske politiske partier til at gøre valget af Kommissionens formand til en del af valgkampen op til europaparlamentsvalget. Parlamentet foreslår, at de europæiske politiske partier skal stimulere borgernes interesse for parlamentsvalget ved at lancere hver deres kandidater til kommissionsformandsposten.

Parlamentet forventer, at også dette tiltag vil kunne øge borgernes interesse for at stemme ved de kommende europæiske valg i 2004.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen