Du er her: EU-Oplysningen
› Spørgsmål og svar
› Læs svarene
› Samtlige svar
› Får Danmark mere indfl...
Får Danmark mere indflydelse i EU, hvis euroforbeholdet afskaffes?
Spørgsmålets fulde ordlyd:
Får Danmark mere indflydelse i EU, hvis euroforbeholdet afskaffes?
Svar
Det er et politisk spørgsmål, som blandt andet de politiske partier i Folketinget og bevægelserne repræsenteret i Europa-Parlamentet har diskuteret ofte, men som man ikke er enige om.
-
Læs mere om partiernes og bevægelsernes holdninger her
Når et EU-medlemsland går over til at benytte den fælles mønt, euroen, sker følgende:
-
Medlemslandet får plads i Eurogruppen
-
Medlemslandets nationalbankdirektør får plads i Styrelsesrådet i den Europæiske Centralbank
-
Derudover åbner deltagelse i Euroen mulighed for også at sidde i ECB's direktion.
-
Medlemslandet bliver fuldt ud omfattet af proceduren om uforholdsmæssige store offentlige underskud mm., hvilket i yderste konsekvens kan medføre økonomiske sanktioner ved manglende efterlevelse af budgethenstillingerne.
-
Medlemslandets stats- eller regeringschef kan deltage i de særlige eurotopmøder, der typisk afholdes i forbindelse med de ordinære EU-topmøder.
Se figur over det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) på Nationalbankens hjemmeside