Hvor mange midler modtager de nyoptagne kandidatlande i relation til landbrugs-området?
Spørgsmålets fulde ordlyd:
Hvad betyder udvidelsen for CAP'en, og hvor mange midler modtager de nyoptagne kandidatlande i relation til landbrugsområdet?
Svar
Med udvidelsen af EU i 2004 steg antallet af landbrugere i EU fra ca. 7. millioner til ca. 11. millioner, og der blev tilføjet ca. 38 millioner hektar opdyrket landbrugsjord til de 130 millioner hektar, som i forvejen blev dyrket i de 15 "gamle" EU-medlemslande - en stigning på 30 %. Sammenlignet med at indbyggertallet i EU steg med omkring 20 % som følge af udvidelsen, var der tale om en meget omfattende udvidelse på landbrugsområdet.
I forbindelse med udvidelsen forhandlede man derfor en overgangsordning på plads mht. udgifterne på landbrugsområdet og udvidelsen. Du kan læse Europa-Kommissionens fact sheet vedr. fordelingen af midler på landbrugsområdet til de tiltrædende lande her.