Er det tilladt at købe øl, vin og alkohol hos en tysk forhandler via internettet til privat brug?
Spørgsmålets fulde ordlyd:
Er det tilladt at købe øl, vin og alkohol hos en tysk forhandler via internettet til privat brug?
Svar
Ja, det er tilladt, når blot sælgeren betaler dansk moms og dansk punktafgift af varerne. Hvis det fremgår af sælgerens annoncering, at varens pris er uden punktafgift og moms, skal man forud for købet anmelde dette til SKAT og være sikker på, at der bliver betalt korrekt punktafgift og moms.
For spiritus og tobaksvarer kan SKAT, hvis der ikke er betalt dansk afgift, tilbageholde varerne, indtil afgiften er betalt.
For spiritus, cigaretter og røgtobak vil det i øvrigt ved modtagelsen fremgå af varen, om der er betalt dansk afgift. Sådanne varer skal ligesom ved køb i danske forretninger være forsynet med et afgiftsmærke (banderole/stempelmærke).
SKAT kan i øvrigt hjælpe med oplysninger om, hvorvidt den udenlandske sælger er registreret for afgift i Danmark.
Vil du vide mere?