Spørgsmålets fulde ordlyd:

Svar

Hvad er ACTA?

ACTA står for "Anti-Counterfeiting Trade Agreement", eller på dansk "Handelsaftale om bekæmpelse af forfalskning". ACTA er en international traktat, der regulerer, hvordan immaterielle rettigheder som ophavsret og patenter skal håndhæves.

De rettigheder, man forsøger at beskytte, er virksomhedens, forskerens og kunstnerens ret til selv at bestemme over og sælge sine ideer og værker. Traktaten handler om et meget bredt udsnit af disse rettigheder, og den regulerer alt lige fra patenter på medicin til musikdeling over internettet. Traktaten er indgået mellem EU og en række lande verden over.

Nedstemt i Europa-Parlamentet

Både Europa-Kommissionen og flere af EU’s medlemslande – heriblandt Danmark – har underskrevet traktaten. Det betyder dog ikke, at traktaten er vedtaget. For at traktaten kan træde i kraft kræves nemlig, at Europa-Parlamentet også godkender traktaten. Det har parlamentet dog valgt ikke at gøre.

ACTA-traktaten blev d. 4. juli 2012 nedstemt i parlamentet med 478 stemmer imod, 39 stemmer for, og 165 medlemmer der undlod at stemme. Dermed har det samlede parlament fulgt de anbefalinger som parlamentets ACTA-ordfører, David Martin, og fem af parlamentets udvalg, har givet.

Da parlamentet har nedstemt aftalen kan den ikke træde i kraft hverken i EU eller i EU's medlemslande.

Debat om ACTA

Der har særligt det seneste års tid været en voldsom debat om ACTA og dens mulige konsekvenser. Nogle kritikere mener, at ACTA vil være ødelæggende for det frie internet. Andre peger på at ACTA kan hindre, at fattige lande kan købe billig medicin. Hverken Kommissionen eller den danske regering mener dog, at traktaten vil have sådanne konsekvenser. Kommissionen og den danske regering fremhæver desuden, at ACTA ikke vil føre til lovændringer i hverken EU eller Danmark.

Hvad er formålet med ACTA?

Formålet med ACTA er at beskytte immaterielle rettigheder. EU og de lande som har underskrevet ACTA-traktaten mener nemlig, at krænkelser af immaterielle rettigheder underminerer den lovlige handel. Når patenter, varemærker, copyrights mv. krænkes, mister de deres værdi, og kunderne risikerer at købe produkter, der har en lavere kvalitet end forventet. Særligt angående medicinske produkter frygter man, at kopierede produkter kan udgøre en sundhedsrisiko.

Hvad indeholder ACTA?

ACTA-traktaten indeholder mange forskellige regler, der angriber problemet med rettighedskrænkelser på forskellige måder. Der findes både civilretlige regler, som bl.a. skal sikre, at der findes effektive retssystemer, som krænkede rettighedshavere kan benytte sig af. Og der findes strafferetlige regler, som bl.a. stiller krav om effektive straffe for rettighedskrænkelser. Det betyder i praksis, at både den krænkede rettighedshaver og de offentlige myndigheder kan gribe ind, hvis de opdager ulovligheder.

Udover disse regler indeholder traktaten bestemmelser om, hvordan man f.eks. skal håndtere rettighedskrænkelser på internettet. Endelig findes en række regler om, hvordan man bør samarbejde internationalt og indsamle viden på området. Det er dog særligt reglerne om reguleringen af internettet, der har skabt debat.

Hvorfor har der været så meget debat? 

ACTA er blevet udsat for voldsom kritik fra mange kanter. Kritikken har både handlet om den proces, der førte til traktaten og indholdet i traktaten. Kritikere af ACTA mener, at forhandlingerne om udarbejdelsen af traktaten har været for lukkede, og at traktaten indebærer en krænkelse af privatlivets fred og ytringsfriheden. Nogle mener, at ACTA vil ødelægge det frie og åbne internet.

Debatten om ACTA kommer desuden oven i en stor debat, der har raset i USA omkring de amerikanske lovforslag; SOPA (Stop Online Piracy Act) og PIPA (Protect IP Act). Begge disse forslag er nu droppet. 

ACTA kritiseres for lukkethed

ACTA blev forhandlet ved uformelle forhandlinger i 2006-2007 og formelle forhandlinger fra 2008. I lang tid foregik disse forhandlinger i fortrolighed, og først i 2010, efter flere års pres fra omverden, blev dokumenter fra processen offentliggjort. Denne lukkethed er blevet voldsomt kritiseret, og sagen har været taget op i Folketinget. Også i Europa-Parlamentet har der været kritik, og den første ACTA-ordfører, Socialdemokraten Kader Arif, valgte at forlade sin post som konsekvens af den lukkede proces.

Hertil har Kommissionen forklaret, at det ikke er unaturligt med en vis diskretion, når en international traktat forhandles. Det er sådan internationale forhandlinger foregår, fremhæver Kommissionen. Herudover har Kommissionen pointeret, at man har været meget åben omkring forhandlingerne, og deres formål. Man har blot valgt ikke at offentliggøre indholdet af forhandlingerne, indtil der lå et gennemarbejdet udkast.

ACTA kritiseres for at true grundlæggende frihedsrettigheder 

Flere dele af ACTA-traktatens indhold har været kritiseret. Et par af de mest omdiskuterede elementer er opridset her:

ACTA indeholder en regel, der lægger op til, at nationale myndigheder kan pålægge "onlinetjenesteudbydere" (F.eks. Facebook eller Youtube) at give personlige oplysninger om deres brugere videre direkte til en rettighedshaver, der føler sig krænket. Reglen siger, at myndigheder kan pålægge onlinetjenesteudbydere at udlevere oplysninger om en mistænkt person, hvis rettighedshaveren beder om det og kan begrunde anmodningen. Kritikerne mener, at det giver for store friheder til rettighedshaverne og for lidt beskyttelse af den enkelte bruger.

Flere kritikere mener desuden, at formuleringerne i traktaten er for svage. Kritikerne frygter, at upræcise formuleringer i traktaten kan skabe uklarhed om borgernes rettigheder og betyde, at store virksomheder kan misbruge reglerne.

Til sådanne kritikpunkter svarer flere medlemslande og Kommissionen, at det netop er pointeret i traktatteksten, at regelsættet skal fungere i overensstemmelse med grundlæggende frihedsrettigheder. Herudover skal lovgivning om fortrolighed og personoplysninger også overholdes. Derfor er der ikke grund til at frygte, at ACTA vil føre til krænkelser af disse friheder. Desuden er det i et vist omfang op til de enkelte lande at beslutte, hvordan reglerne skal bruges, og hvordan balancen mellem frihedsrettigheder og immaterielle rettigheder skal være.

Kommissionen har desuden forklaret, at de regler, der findes i traktaten, ikke vil medføre ændringer i den nuværende EU-lovgivning, og den danske regering mener heller ikke, at ACTA vil medføre ændringer i dansk lovgivning.

Vil du vide mere?

• Kommissionens side om ACTA
• Udenrigsministeriets side om ACTA
• Udenrigsministeriets notat om indholdet af ACTA og dens betydning for Danmark 
• Kommissionens beskrivelse af forhandlingsforløbet (Pressemeddelelse fra februar 2012)
• Europabevægelsens notat om ACTA og debatten (Februar 2012)