Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvornår er det Europadag?

Hvornår er det Europadag?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvornår er det Europadag?

Svar

Hvert år den 9. maj er det ”Europadag”. Datoen er valgt ud fra, at der den 9. maj 1950 med Schuman-erklæringen blev taget det indledende skridt til at skabe Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, som var optakten til det, vi i dag kender som EU (læs mere om EU's start her).

Schuman-erklæringen kan overordnet beskrives som et forslag om at oprette et organiseret Europa med tætte økonomiske forbindelser som forudsætning for at opretholde fredelige forbindelser mellem de europæiske lande. Da Schuman-erklæringen generelt betragtes som den officielle grundsten til oprettelsen af det nuværende EU, vedtog EU’s stats- og regeringschefer derfor på topmødet i Milano i 1985 at fejre den 9. maj som ”Europadagen”.

Rundtomkring i Europa og i EU-institutionerne markeres Europadagen på forskellig vis med aktiviteter, som har til formål, at bringe EU tættere på borgerne, og befolkningerne i Europa tættere på hinanden.

Vil du vide mere?

 Europadagen og Schuman-erklæringen på Kommissionens hjemmeside