Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvad er et Schengen-vi...

Hvad er et Schengen-visum?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvad er et Schengen-visum?

Svar

Et Schengen-visum er et dokument, som statsborgere fra en række lande uden for Schengen-samarbejdet skal have for at kunne rejse i Schengen-landene.

Et Schengen-visum udstedt af et hvilket som helst Schengen-land giver adgang til at rejse rundt i alle Schengen-landene i en periode på op til 3 måneder. Hvis man ønsker at opholde sig indenfor Schengen-området i længere tid, skal man ansøge om opholdstilladelse.

Ikke alle statsborgere fra lande uden for Schengen-samarbejdet skal have visum for at kunne rejse rundt i Schengen-området. EU har vedtaget en liste over lande, hvis statsborgere skal have visum (”negativlisten”) og en liste over lande, hvis statsborgere er fritaget for kravet om visum (”positivlisten”). Disse lister kan ses her.

Storbritannien og Irland har ikke ønsket at deltage i denne del af Schengen-samarbejdet, og derfor gælder EU’s visum-regler ikke for disse to lande. Det samme gør sig gældende for Grønland og Færøerne som, modsat Norge og Island, ikke har indgået en samarbejdsaftaler med EU om Schengen.

Vil du vide mere?