Spørgsmål og svar
Hvordan fungerer høringsproceduren?
Spørgsmålets fulde ordlyd:
Hvordan fungerer høringsproceduren?
Svar
Høringsproceduren giver Europa-Parlamentet lejlighed til at udtale sig om et forslag fra Kommissionen inden Rådet træffer afgørelse. Rådet er forpligtet til at tage Parlamentets udtalelse til efterretning, men ikke til at følge den.
Europa-Parlamentets indflydelse er dermed relativt svagt under høringsproceduren. Imidlertid har parlamentet igennem årene forsøgt at få mest muligt ud af retten til at blive hørt. Parlamentet kan fx ved at forlænge behandlingen af et forslag, forsinke vedtagelsen af retsakter indtil Kommissionen indvilliger i at fremsætte et nyt forslag, der i højere grad tilgodeser Parlamentets ønsker. I andre tilfælde har Parlamentet også dannet alliancer med Kommissionen imod Ministerrådet.
Høringsproceduren er ikke beskrevet i en særlig artikel i EU-traktaterne. I stedet refereres der til proceduren i de konkrete bestemmelser, hvor den benyttes.
Høringsproceduren benyttes bl.a. inden for politikområder som landbrugs- og fiskeripolitik, indvandringspolitik, samt kriminalsager og politisamarbejdet. Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse blev mange politiske områder overført fra høringsproceduren til den almindelige beslutningsprocedure. Parlamentet fik derved en stærkere position i lovgivningsprocessen.
Høringsproceduren fungerer på følgende måde:
- Kommissionen fremsætter et forslag, der sendes til Rådet, og Rådet anmoder Europa-Parlamentet om en udtalelse.
- Europa-Parlamentet afgiver sin udtalelse med et flertal af de tilstedeværende medlemmer (der er ingen tidsfrist). Parlamentet vil her typisk vedtage en række ændringsforslag til Kommissionens forslag.
- Kommissionen kan beslutte at fremsætte et ændret forslag på baggrund af Parlamentets udtalelse.
- Rådet vedtager retsakten med kvalificeret flertal eller enstemmighed afhængigt af hvilket samarbejdsområde det handler om (der er ingen tidsfrist). Rådet kan kun ændre Kommissionens forslag med enstemmighed.