Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenSpørgsmål og svarLæs svareneSamtlige svar › Hvad har det indre mar...

Hvad har det indre marked med fodboldklubbers transferregler at gøre?

Spørgsmålets fulde ordlyd:

Hvad har det indre marked med fodboldklubbers transferregler at gøre?

Svar

Et af grundprincipperne i det indre marked er den frie bevægelighed for personer, herunder arbejdskraftens frie bevægelighed. Princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed indebærer, at enhver forskelsbehandling på grund af nationalt tilhørsforhold mellem EU-landenes arbejdstagere i forhold til beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår skal afskaffes. Princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed fandt blandt andet anvendelse i den såkaldte Bosman-sag. 

Bosman-sagen

Sagen drejede sig om, at den professionelle belgiske fodboldspiller Jean-Marc Bosmans gamle fodboldklub ifølge transferreglerne kunne kræve at modtage et beløb, når Bosman, hvis kontrakt var udløbet, blev engageret af en ny klub. 

Derudover handlede sagen om, hvorvidt nationale eller internationale sportsorganisationer eller -forbund kunne have reglementer, der begrænser adgangen til deres turneringer for udenlandske spillere, som er statsborgere i et EU-land. 

Bosman krævede en kendelse fra en national domstol om, at transferreglerne og de såkaldte udlændingeklausuler ikke fandt anvendelse på ham, fordi de var i strid med både EU’s konkurrenceregler og EU’s bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed. Disse spørgsmål blev forelagt EF-Domstolen til en præjudiciel afgørelse.

EF-Domstolen kom i Bosman-afgørelsen frem til, at transferreglerne var i strid med EF-traktatens bestemmelser om arbejdskraftens fri bevægelighed, da transferreglerne direkte påvirkede spillernes adgang til arbejdsmarkedet i andre medlemslande og derfor kunne hindre arbejdskraftens frie bevægelighed. Domstolen afviste argumenterne om, at reglerne kunne begrundes i hensynet til at opretholde økonomisk og konkurrencemæssig balance imellem klubberne og støtte unge spillere, da disse formål kunne opnås med andre midler, der ikke hindrede arbejdskraftens frie bevægelighed. 

Derudover kom Domstolen frem til, at det ifølge EF-traktatens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed ikke er muligt for sportsforbund at fastsætte regler, hvorefter fodboldklubberne i de officielle kampe, som forbundene organiserer, kun kan benytte et begrænset antal professionelle spillere, som er statsborgere i andre medlemslande. 

Udover de 25 EU-lande gælder dommen også for Island, Liechtenstein og Norge, der er medlemmer af EØS. EØS-aftalen giver arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende ret til frit at bevæge sig og etablere sig i EU. Schweiz er ikke medlem af EØS-aftalen, men har indgået aftale med EU om fri bevægelighed mellem EU og Schweiz.

Vil du vide mere?

  • Hvilke typer af sager er der ved EU-Domstolen?
  • Hvorfor har domstolen skiftet betegnelse fra EF-Domstolen til EU-Domstolen?
  • Kan jeg anlægge sag ved Domstolen?