Europa-Parlamentet godkender Kommissionen
Afstemningen i Europa-Parlamentet
Parlamentets godkendelse blev givet efter en forudgående tale af den nye kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, samt efterfølgende debat i Europa-Parlamentet.
- Tale af Jean-Claude Juncker
- Pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet
- Pressemeddelelse fra Europa-Kommissionen
Resultat af høringerne
Europa-Parlamentet har været igennem de planlagte høringer af de indstillede kommissærkandidater. Høringerne stod på i perioden fra den 29. september til den 7. oktober 2014 i Bruxelles.
Den slovenske kommissionskandidat og næstformand med ansvar for energiunionen, Alenka Bratusek, blev som den eneste af de 27 kandidater direkte fundet uegnet som kommissær efter hendes høring den 6. oktober, hvor hendes præstation blev udsat for heftig kritik. De ansvarlige udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE) og Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) har med stemmerne 112 mod 13 vendt tommelfingeren nedad til kommissærkandidaten. Alenka Bratusek har herefter officielt valgt at trække sig som kommissærkandidat.
Den slovenske premierminister, Miro Cerar, har efterfølgende nomineret den nuværende slovenske vice-premierminister Violeta Bulc. Den nye liste af kommissærkandidater er med accept af Juncker blevet godkendt af Rådet.
Den nye kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, har valgt at tildele transportområdet til den nye kommissærkandidat fra Slovenien. Næstformandsposten går dog i stedet til den slovakiske kandidat Maros Sefcovic, der samtidig får ansvaret for energiunionen.
Den nye kommissærkandidat Bulc og Sefcovic skal nu igennem en høring, før Europa-Parlamentet kan afslutte sin samlede vurdering af kommissærkandidaterne. De nye høringer vil ske mandag den 20. oktober i Strasbourg, hvorefter den nye Kommission forventes godkendt af Europa-Parlamentet på plenarmødet den 22. oktober 2014.
Ekstra høringer
| Tidspunkt | Navn | Land | Ansvarsområde | Høringsudvalg | |
| 19.00 | ![]() |
Maros Sefcovic (CV) | Slovakiet |
Næstformand: |
- Industri, Forskning og Energi (ITRE) - Miljø, Folkesundhed og Fødevaresundhed (ENVI) |
| 19.00 | ![]() |
Violeta Bulc (CV) | Slovenien |
Transport(opgavebeskrivelse)
|
- Transport og Turisme (TRAN) |
Høringerne
De enkelte kommissærer har været igennem en række høringer i de relevante fagudvalg i Europa-Parlamentet. Parlamentet har ry for at gå til den, når de skal sikre sig, at den indstillede kommissær er den rette person til posten.
Selvom Parlamentet ikke formelt har magt til at udskifte en kommissærkandidat, sker det dog, at en kandidat selv vælger at trække sig efter den tre timer lange høring i Europa-Parlamentet. Det var f.eks. tilfældet med den oprindelige bulgarske kommissærkandidat, Rumiana Jeleva, der trak sig i forbindelse med høringerne af den sidste Kommission i januar 2010 og blev erstattet af Kristalina Georgieva.
Det som en kommissærkandidat formelt skal leve op til er beskrevet i traktaten på følgende måde: "Kommissionens medlemmer vælges under hensyn til deres almindelige duelighed og europæiske engagement blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig".
Opfølgning på høringer
Efter høringerne, er der blevet udsendt ekstra spørgsmål til skriftlig besvarelse til:
- Vera Jourova fra Tjekkiet med ansvar for retsvæsen, forbrugersikkerhed og ligestilling (32 ekstra spørgsmål).
- Jonathan Hill fra Storbritannien med ansvar for finansiel
stabilitet, finansielle services og kapitalmarkedsunion (23 spørgsmål).
Se svarene her! - Tibor Navracsics fra Ungarn med ansvar for uddannelse, kultur, unge og borgerskab (6 spørgsmål).
- Pierre Moscovici fra Frankrig med ansvar for økonomi og finansielle anliggender, beskatning og toldunion (19 spørgsmål).
Som den foreløbige eneste kommissærkandidat har britiske Jonathan Hill været til en ekstra "spørgerunde" i udvalget for Økonomi og Valuta tirsdag den 7. oktober.
Oversigt over høringer
I tabellen herunder kan du se forløbet af de 27 høringer i perioden fra den 29. september til den 7. oktober. Klik på kommissærkandidatens navn for at se uddrag af de afholdte høringer.
|
Tidspunkt |
Navn | Land | Ansvarsområde | Høringsudvalg | |
| 14.30-17.30 | ![]() |
Karmenu Vella (CV) | Malta |
Miljø, maritime anliggender og fiskeri (opgavebeskrivelse) |
- Miljø, Folkesundhed og Fødevaresundhed (ENVI) |
| 14.30-17.30 | ![]() |
Cecilia Malmström (CV) | Sverige |
Handel (opgavebeskrivelse) |
- International Handel (INTA) |
| 18.30-21.30 | ![]() |
Neven Mimica (CV) | Kroatien |
Internationalt samarbejde og udvikling (opgavebeskrivelse) |
- Udvikling (DEVE) |
| 18.30-21.30 | ![]() |
Günther Oettinger (CV) | Tyskland |
Digital økonomi og samfund (opgavebeskrivelse) |
- Industri,
Forskning og Energi (ITRE) - Kultur og Uddannelse (CULT) |
| Tidspunkt | Navn | Land | Ansvarsområde | Høringsudvalg | |
| 9.00-12.00 | ![]() |
Carlos Moedas (CV) | Portugal |
Forskning, videnskab og innovation (opgavebeskrivelse) |
- Industri, Forskning og Energi (ITRE) |
| 9.00-12.00 | ![]() |
Vytenis Andriukaitis (CV) | Litauen |
Sundhed og fødevaresikkerhed (opgavebeskrivelse)
|
- Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) |
| 13.30-16.30 | ![]() |
Dimitris Avramopoulos (CV) | Grækenland |
Migration og indre anliggender (opgavebeskrivelse) |
- Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) |
| 13.30-16.30 | ![]() |
Johannes Hahn (CV) | Østrig |
Europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger (opgavebeskrivelse) |
- Udenrigsudvalget (AFET) |
| 18.00-21.00 | ![]() |
Christos Stylianides (CV) | Cypern |
Humanitær støtte og krisehåndtering (opgavebeskrivelse) |
- Udvikling (DEVE) |
| 18.00-21.00 | ![]() |
Maros Sefcovic (CV) | Slovakiet |
Transport og rummet (opgavebeskrivelse) |
- Transport og Turisme (TRAN) |
| Tidspunkt | Navn | Land | Ansvarsområde | Høringsudvalg | |
| 9.00-12.00 | ![]() |
Corina Cretu (CV) | Rumænien |
Regionalpolitik (opgavebeskrivelse) |
- Regionaludvikling (REGI) |
| 9.00-12.00 | ![]() |
Marianne Thyssen (CV) | Belgien |
Beskæftigelse, sociale anliggender, kvalifikationer og arbejdskraftsmobilitet (opgavebeskrivelse) |
- Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) |
| 13.30-16.30 | ![]() |
Jonathan Hill (CV) | Storbritannien |
Finansiel stabilitet, finansielle services og kapitalmarkedsunion (opgavebeskrivelse) 23 nye spørgsmål til skriftlig besvarelse inden den 5. oktober kl. 21. |
- Økonomi og Valuta (ECON) |
| 13.30-16.30 | ![]() |
Vera Jourova (CV) | Tjekkiet |
Retsvæsen, forbrugersikkerhed og ligestilling (opgavebeskrivelse) 32 nye spørgsmål til skriftlig besvarelse inden den 5. oktober kl. 21. |
- Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) |
| 18.00-21.00 | ![]() |
Tibor Navracsics (CV) | Ungarn |
Uddannelse, kultur, unge og borgerskab (opgavebeskrivelse) 6 nye spørgsmål til skriftlig besvarelse inden den 5. oktober kl. 21. |
- Kultur og Uddannelse (CULT) |
| 18.00-21.00 | ![]() |
Miguel Arias Canete (CV) | Spanien |
Klimatiltag og energi (opgavebeskrivelse) |
- Industri,
Forskning og Energi (ITRE) - Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) |
| Tidspunkt | Navn | Land | Ansvarsområde | Høringsudvalg | |
| 9.00-12.00 | ![]() |
Pierre Moscovici (CV) | Frankrig |
Økonomi og finansielle anliggender, beskatning og toldunion (opgavebeskrivelse) |
- Økonomi og Valuta (ECON) |
| 9.00-12.00 | ![]() |
Phil Hogan (CV) | Irland |
Landbrug og udvikling af landdistrikter (opgavebeskrivelse) |
- Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI) |
| 13.30-16.30 | ![]() |
Kristalina Georgieva (CV) | Bulgarien |
Budget og HR (opgavebeskrivelse) |
- Budget (BUDG) - Budgetkontrol (CONT) |
| 13.30-16.30 | ![]() |
Elzbieta Bienkowska (CV) | Polen |
Indre marked, industri, iværksætteri og SMV'er (opgavebeskrivelse) |
- Industri, Forskning og Energi (ITRE) |
| 18.00-21.00 | ![]() |
Margrethe Vestager (CV) | Danmark |
Konkurrence (opgavebeskrivelse) |
- Økonomi og Valuta (ECON) |
| Tidspunkt | Navn | Land | Ansvarsområde | Høringsudvalg | |
| 14.30-17.30 | ![]() |
Valdis Dombrovskis (CV) | Letland |
Euroen og social dialog (opgavebeskrivelse) |
- Økonomi og
Valuta (ECON) - Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) |
| 14.30-17.30 | ![]() |
Har trukket sig!
|
Slovenien |
Energiunion (opgavebeskrivelse) |
- Industri,
Forskning og Energi (ITRE) - Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) |
| 18.30-21.30 | ![]() |
Andrus Ansip (CV) | Estland |
Digitale Indre Marked (opgavebeskrivelse) |
- Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) |
| 18.30-21.30 | ![]() |
Federica Mogherini (CV) | Italien |
Højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (opgavebeskrivelse) |
- Udenrigsudvalget (AFET) |
| Tidspunkt | Navn | Land | Ansvarsområde | Høringsudvalg | |
| 10.00-13.00 | ![]() |
Jyrki Katainen (CV) | Finland |
Job, vækst, investeringer og konkurrenceevne (opgavebeskrivelse) |
- Økonomi og
Valuta (ECON) - Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) - Industri, Forskning og Energi (ITRE) |
| 13.00-14.30 | ![]() |
Ekstra spørgerunde |
Storbritannien | Finansiel
stabilitet, finansielle services og kapitalmarkedsunion (opgavebeskrivelse)
23 nye spørgsmål til skriftlig besvarelse inden den 5. oktober kl. 21. |
- Økonomi og Valuta (ECON) |
| 14.30-17.30 | ![]() |
Frans Timmermans (CV) | Nederlandene |
Bedre regulering, interinstitutionelle relationer, retsstat og Charter om Grundlæggende Rettigheder (opgavebeskrivelse) |
- Parlamentets formand og gruppeformændene (Formandskonferencen). Høringen er åben for alle medlemmer af Europa-Parlamentet. |
Procedure
Hver kandidat skal inden høringen fremsende en erklæring om finansielle interesser. Kommissærkandidaten får inden høringen fem skriftlige spørgsmål fra Europa-Parlamentet - to generelle spørgsmål der er ens for alle kandidaterne og tre der angår kandidatens kommende ansvarsområde - som også skal besvares inden høringen. Selve høringen indledes med en tale på maksimalt 15 minutter fra kommissærkandidaten, hvorefter kandidaten besvarer op til 45 mundtlige spørgsmål fra udvalget.
De 45 mundtlige spørgsmål er fordelt mellem Europa-Parlamentets politiske grupper og løsgængere på følgende måde:
- Det Europæiske Folkepartis Gruppe (EPP): 11 spørgsmål pr. høring.
- Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater (S&D): 10 spørgsmål pr. høring.
- Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE): 5 spørgsmål pr. høring.
- De Europæiske Konservative og Reformister (ECR): 5 spørgsmål pr. høring.
- Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL): 4 spørgsmål pr. høring.
- Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati (EFD): 4 spørgsmål pr. høring
- Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (GREENS/EFA): 4 spørgsmål pr. høring.
- Uafhængige medlemmer: 2 spørgsmål pr. høring.
Det ansvarlige udvalg skal inden for 24 timer efter høringen komme med en vurdering af kandidaten. Udvalget har dog mulighed for at bede om yderligere oplysninger, som kandidaten skal levere skriftligt.
Hver høring resulterer i en særskilt evalueringsrapport for hver kommissær, som sendes til den såkaldte Udvalgsformandskonferencen (Parlamentets udvalgsformænd) og Formandskonferencen (Parlamentets formand og gruppeformændene). Medmindre det besluttes at søge yderligere oplysninger, og efter en udveksling af synspunkter, erklærer de to organer høringerne for afsluttede.
Forløb
- 18. september: Spørgeskemaer sendes til kandidaterne på engelsk (andre sprog følger) med en svarfrist på engelsk den 26. september (middag) og på andre sprog den 29. september (morgen).
- Uge 39 (22.-25. september): Europa-Parlamentets Retsudvalg (JURI) mødes for at drøfte kandidaternes erklæringer om deres finansielle interesser.
- 29. september-7. oktober: Høringer af kommissærkandidater i de ansvarlige udvalg.
- 7. oktober: Ekstraordinært møde for Europa-Parlamentets udvalgsformænd for at evaluere resultatet af høringerne.
- 8.-9. oktober: Europa-Parlamentets politiske grupper mødes onsdag den 8. oktober om eftermiddagen og torsdag den 9. oktober om morgenen for at evaluere høringerne.
- 9. oktober: Parlamentets formand og gruppeformændene mødes for at erklære høringerne formelt afsluttede samt færdiggøre evalueringen.
- 22. oktober: Afstemning blandt alle medlemmerne af Europa-Parlamentet om den samlede Europa-Kommission.
Baggrund
Den nye Europa-Kommission, under ledelse af Jean-Claude Juncker, forventes at være på plads til 1. november 2014. Efter høringerne i Europa-Parlamentet af de enkelte kommissærkandidater skal Europa-Kommissionens formand, den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt de øvrige medlemmer af Kommissionen godkendes samlet ved en afstemning i Europa-Parlamentet - sandsynligvis den 22. oktober i Strasbourg. Den nye Europa-Kommission udnævnes herefter formelt af Det Europæiske Råd på topmødet den 23.-24. oktober 2014.
Det var oprindeligt tiltænkt med Lissabontraktaten, at antallet af kommissærer i den Kommission der tiltræder nu, skulle reduceres til 2/3 af antallet af medlemslande. Forhandlingerne efter det irske nej til Lissabontraktaten ved folkeafstemningen den 12. juni 2008 ledte dog til, at stats- og regeringscheferne på EU-topmødet den 11.-12. december 2008 blev enige om, at hvert af medlemslande også i fremtiden skulle have en kommissærpost i Europa-Kommissionen.
Yderligere information
- Pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet
- Den kommende Kommission
- Europa-Parlamentets plan for høringerne
- Europa-Parlamentets temaside om høringerne
- Processen omkring høringerne (Briefing fra Europa-Parlamentet)
- Detaljeret beskrivelse af de enkelte politikområder og kommissærkandidater (Briefing fra Europa-Parlamentet)



























