Retsforbeholdet

Statsministerens åbningstale i forbindelse med Folketingets åbning har igen bragt fokus på det såkaldte retsforbehold, der har eksisteret i over 20 år - men hvad går det egentligt ud på, og hvad er alternativerne?

Hvor stammer det fra?

Retsforbeholdet var ét af de fire forbehold, som blev forhandlet på plads med EU på et EU-topmøde i den skotske by Edinburgh i december 1992, efter at danskerne havde stemt nej til den såkaldte Maastrichttraktat ved folkeafstemningen den 2. juni 1992. Maastrichttraktaten samt de fire forbehold blev efterfølgende godkendt af danskerne ved folkeafstemningen den 18. maj 1993. De fire forbehold er skrevet ind i en særlig protokol til traktaten.

Hvad går forbeholdet ud på?

Retsforbeholdet omhandler de opgaver, der i EU’s medlemslande ofte varetages af politiet og de retlige myndigheder. Det handler bl.a. om samarbejdet på udlændingeområdet, samarbejdet vedrørende grænsekontrollen, det politi- og strafferetlige samarbejde og det civilretlige samarbejde.

Teknisk set er det danske forbehold formuleret som et forbehold mod deltagelse af samarbejdet på området, når det er overstatsligt. Et overstatsligt samarbejde betyder, at man i EU vedtager regler, der kan have direkte virkning i medlemslandene og dermed påvirker borgerne og virksomhederne i medlemslandene umiddelbart. Det betyder blandt andet, at en dansk borger ved domstolene i Danmark kan påberåbe sig regler, som ikke er vedtaget i Folketinget, men i EU.

Danmark kan derimod godt deltage i mellemstatsligt samarbejde på området, hvor reglerne alene forpligter staterne. Det betyder, at EU-regler der er vedtaget under det mellemstatslige samarbejde skal godkendes og vedtages af Folketinget, før de gælder for borgerne i Danmark.

Hvad er problemstillingen?

Da retsforbeholdet blev forhandlet på plads i 1992, var det meste af samarbejdet på det retlige område mellemstatsligt. I takt med at der er blevet vedtaget nye traktater, er en større og større del af samarbejdet blevet overstatsligt. Med EU's seneste traktat - Lissabontraktaten - der trådte i kraft i december 2009, er hele samarbejdet blevet overstatsligt.

Det betyder, at Danmark ikke kan deltage i nye retsakter, der vedtages under det retlige samarbejde, med mindre det kan ske på et mellemstatsligt niveau i form af en såkaldt parallelaftale. En parallelaftale betyder, at Danmark laver en aftale med EU om at indføre de samme regler og altså være omfattet af samarbejdet på mellemstatsligt niveau. En parallelaftale mellem Danmark og EU på et givent område kræver desuden, at både Europa-Kommissionen og EU's medlemslande synes, at det er en god idé. Det har ikke altid været tilfældet tidligere. Efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse kræver en sådan international aftale også Europa-Parlamentets godkendelse.

Der er dog en del EU-lovgivning, som er vedtaget før området blev overstatsligt, og som Danmark derfor er omfattet af. Når de gamle retsakter opdateres med baggrund i Lissabontraktaten, så bliver de nye retsakter overstatslige og derfor omfattet af det danske forbehold. Et meget aktuelt eksempel er reglerne om EU's politisamarbejde - Europol - der tidligere var vedtaget på et mellemstatsligt grundlag i form af en rammeafgørelse, men nu er blevet revideret og skal vedtages som en forordning med retsgrundlag i Lissabontraktaten, hvorved Danmark som udgangspunkt presses ud af samarbejdet på grund af retsforbeholdet.

Status på forhandlingerne om Europol-forordningen

Forhandlingerne om Europol er endnu ikke afsluttet, men de såkaldte trialogforhandlinger mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet blev indledt i starten af november. De sidste trialogforhandlinger i denne omgang blev afholdt den 11. december 2014, og de ventes først optaget igen i starten af februar 2015.

Hvornår forordningen om Europol kan endelig vedtages, er derfor stadig uklart. Den daværende justitsminister, Karen Hækkerup, gav på Europaudvalgets møde den 3. oktober en status over forhandlingerne om Europol-forordningen.

Forbeholdet omfatter i dag hele traktatens tredje del, afsnit V. Der er dog to dele af samarbejdet, der har en særlig status i forhold til Danmarks retlige forbehold. Den ene er reglerne om udformning af visa og om visumlande, hvor Danmark deltager fuldt ud. Den anden er en særlig regel omkring Schengen-samarbejdet, hvor Danmark har mulighed for efterfølgende at tilslutte sig regler, der udbygger samarbejdet.

Hvad er alternativet?

Der er to mulige alternativer til det danske retsforbehold. Enten ophæves forbeholdet helt, så Danmark er omfattet af alle områder, herunder EU's samarbejde på udlændingeområdet, eller forbeholdet ændres til en såkaldt tilvalgsordning, hvor man fra dansk side fra sag til sag vurderer, hvorvidt man vil være omfattet af retsakten. Med tilvalgsordningen kan Danmark inden tre måneder efter, at et forslag er blevet forelagt meddele, at Danmark ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af det nyt forslag.

Tilvalgsordningen blev forhandlet på plads i forbindelse med vedtagelsen af Lissabontraktaten, og ordningen er optrykt som bilag i den tilknyttede protokol om Danmarks stilling. En sådan ordning er allerede gældende for Storbritannien og Irland (protokol).

I forhold til Europol-samarbejdet er der også den mulighed at anmode om en parallelaftale. Hvorvidt det kan lade sig gøre at få en parallelaftale afhænger som nævnt af flere ting, og Danmark har på nuværende tidspunkt ikke anmodet Kommissionen om en parallelaftale om Europol-forordningen. Der har dog tidligere været en dialog mellem Justitsministeriet og Kommissionen om de tekniske aspekter af en eventuel parallelaftale om Europol.

Folkeafstemning

Uanset om man ønsker at afskaffe retsforbeholdet helt, eller ændre det til en tilvalgsordning, så kræver det en folkeafstemning. Statsministeren lagde i åbningstalen op til en europapolitisk aftale med ja-partierne om at ændre forbeholdet til en tilvalgsordning.

Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fremlagde den 10. december 2014 den politiske aftale - Aftale om Danmark i Europol - om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Med aftalen forpligter aftalepartierne sig til at holde en folkeafstemning om omdannelse af retsforbeholdet til tilvalgsordningen efter næste folketingsvalg og senest i marts 2016.

Aftalepartierne slår i aftalen også fast, at den danske udlændingepolitik skal bevares, hvilket vil sige, at Danmark ikke vil vælge at deltage i retsakter vedrørende asyl og indvandring, som Danmark i dag står uden for på grund af retsforbeholdet.

Med den nye aftale om retsforbeholdet droppes planerne om at lave en egentlig ny europapolitisk aftale.

Analyse

Statsministeren annoncerede i åbningstalen også, at der inden folkeafstemningen skal laves en analyse af de områder, som Danmark ikke deltager i pga. retsforbeholdet, samt hvilke konsekvenser det har. Analysen skal være klar inden sommerferien i 2015. På Europaudvalgets møde den 10. oktober blev udenrigsminister Martin Lidegaard spurgt ind til det konkrete indhold af denne analyse.

I følge den politiske aftale skal en såkaldt analysegruppe præsentere en samlet status for analysen den 1. februar 2015.

I 2008 bestilte Folketinget en udredning om alle de danske forbehold hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Fokus var på konsekvenserne af det europæiske samarbejdes udvikling på de områder, som forbeholdene omfatter. Udredningen blev offentliggjort den 30. juni 2008 og kan downloades her. Det skal dog bemærkes, at udredningen er udarbejdet før Lissabontraktaten trådte i kraft.

Omfattede forslag og retsakter

En opgørelse over forslag og vedtagne retsakter på Justitsministeriets område, som er fremsat på baggrund af traktatens tredje del, afsnit V , og dermed omfattet af retsforbeholdet, kan findes herunder:

Forslag og vedtagne retsakter omfattet af retsforbeholdet

Opgørelsen er udarbejdet pr. 3. december 2014.

Det sagde statsministeren i åbningstalen

Statsminister Helle Thorning-Schmidt sagde følgende om retsforbeholdet i åbningstalen den 7. oktober i Folketinget:

"Terrorister og forbrydere opererer på tværs af grænser. Det gør politiet heldigvis også. I 16 år har Danmark været en del af det europæiske politisamarbejde i Europol. Et samarbejde, hvor vi har pågrebet narkohandlere og menneskesmuglere. Og optrevlet sager om organiseret misbrug af børn.

Det står nu klart, at Danmark på grund af vores retsforbehold bliver nødt til at forlade Europol. Måske allerede til næste efterår. Det vil være et alvorligt problem for danskeres sikkerhed og tryghed.

Derfor er regeringen parat til at forpligte sig til en folkeafstemning efter næste valg. En folkeafstemning om at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Så kan vi selv vælge, hvilke dele af EU-samarbejdet på retsområdet, Danmark skal være med i. Og hvilke vi ikke skal være med i.

Jeg lægger vægt på, at vi både kan fastholde Danmarks deltagelse i politisamarbejdet og vores undtagelser på udlændingeområdet.

Regeringen sætter nu et analysearbejde i gang, som skal skabe grundlaget for at ændreforbeholdet til en tilvalgsordning. Arbejdet skal være færdigt før sommeren.

Inden en folkeafstemning skal der så forhandles en politisk aftale. En aftale, der gør det helt klart, hvad Danmark vælger til og fra. Så danskerne får et solidt grundlag at stemme om. Vi skal tage den tid, der skal til. Vi skal forberede folkeafstemningen grundigt. Den er afgørende for Danmark og danskerne.

I går talte jeg med lederne af de EU-positive partier. Det er mit ønske, at vi kan samles om at sætte en proces i gang, som kan føre til en folkeafstemning efter næste valg".

Læs hele åbningstalen

Hjælpemenu

Søgebox

Hovedmenu