Hjælpemenu

Hovedmenu

Sådan arbejder EU

Ny bog om de forskellige procedurer og institutioner bag lovgivningsarbejdet i EU - "Sådan arbejder EU".

Bogen er udarbejdet af EU-konsulenterne i Folketingets Internationale Sekretariat og giver et grundigt indblik i EU’s maskinrum og gennemgår EU’s historie, EU’s institutionerne og dens beslutningsprocedurer, samt den danske beslutningsproces i EU-sager.

Bogen er henvendt til alle, som ønsker et godt indblik i EU’s arbejde, og vil bl.a. også være nyttig for studerende, journalister og alle andre, som i deres daglige arbejde har brug for praktisk viden om, hvordan beslutninger bliver truffet i EU.  

Formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen, udtaler i forordet til bogen, at:

Den Europæiske Union er i dag en central aktør i vores hverdag, når det drejer sig om at udforme den lovgivning, som gælder for virksomheder og borgere i EU’s 28 medlemslande. Derfor er det nyttigt for enhver, der vil danne sig en holdning til EU-spørgsmålene, at sætte sig ind i de grundlæggende mekanismer for arbejdet i EU. Hvorfor ser Unionen ud, som den gør i dag? Hvem er de centrale aktører i EU, når EU vedtager lovgivning? Hvordan er arbejdet organiseret i EU’s institutioner, og hvordan arbejder institutionerne sammen om at skabe de fælles europæiske regler?

Jeg håber, at bogen vil give alle interesserede mulighed for at skaffe sig indblik i, hvordan arbejdet i den Europæiske Unions maskinrum foregår.

God læselyst…."

Bogen er gratis og kan rekvireres hos Folketingets EU-Oplysning.