Hjælpemenu

Hovedmenu

Kommissions arbejdsprogram for 2015

Europa-Kommissionen har i dag fremlagt arbejdsprogrammet for 2015. Programmet indeholder en oversigt over de initiativer og forslag, hvor Kommissionen vil sætte kræfterne ind i løbet af det kommende år. Der har dog også været stor interesse om de tidligere fremsatte forslag, som Kommissionen ønsker at skrotte helt.

Arbejdsprogrammet indeholder i bilag I de 23 nye initiativer, som Kommissionen vil fokusere indsatsen på i 2015. Initiativerne udspringer af de 10 hovedprioriteter i Kommissionens politiske retningslinjer.

I bilag II opremses de 80 forslag, som Kommissionen ønsker at trække tilbage eller ændre. Ifølge Kommissionen trækkes forslagene tilbage, fordi de enten er blevet forældede, eller fordi Kommissionen vurderer, at der ikke kan opnås enighed om dem.

Bilag III beskriver de 79 tiltag og ændringer, der følger af arbejdet med bedre regulering, der skal lette de administrative byrder. 

Endelig er der i bilag IV en oversigt over 78 allerede vedtagne retsakter, der kommer til at gælde i løbet af 2015. 

 

Yderligere informationer