Ny rapport om moms-svindel
EU's medlemslande mister hvert år milliarder i momsindtægt. Konkret defineres det såkaldte "momstab" som forskellen mellem den forventede momsindtægt og den faktiske momsindtægt. Der kan være flere årsager til dette tab udover egentlig svindel. Den økonomiske krise har bl.a. bidraget til udviklingen i momstabet med flere konkurser, insolvens og forsinkede betalinger m.v.
På EU-plan udgjorde det såkaldte momstab omkring 193 mia. euro i 2011, hvilket svarer til ca. 1.450 mia. kroner eller omkring 1,5 procent af EU's samlede bruttonationalprodukt (BNP). I Danmark ligger niveauet på omkring 1,1 procent af BNP, mens andre EU-lande, som eksempelvis Rumænien, er mere udfordret med et momstab på 7,9 procent af BNP.
Du kan læse mere om problemet i denne rapport.