Finansiel støtte til Cypern: 10 mia. euro
Aftalen fra den 25. marts 2013
I den nye aftale er kravet om en engangsafgift på alle bankindeståender droppet, hvorimod Cyperns næststørste bank, Laiki, afvikles. Det betyder konkret en opsplitning i en såkaldt god og dårlig del, hvor den gode del overføres til Cyperns største bank, Bank of Cyprus. Det betyder, at alle bankkunders indskud i Laiki på op til 100.000 euro er sikrede, hvorimod indskud over de 100.000 euro bliver indefrosset. Indehavere af bankaktier og obligationer vil også miste deres tilgodehavener.
Tabene for bankkunderne i Bank of Cyprus med indeståender på over 100.000 euro er ikke fastlagt endnu, men midlerne vil i første omgang blive indefrosset til efter en rekapitalisering er blevet gennemført. Bankindskud i de øvrige cypriotiske banker skulle ikke blive påvirket af den nye aftale.
Aftalen lægger også op til, at den cypriotiske regering får mulighed for at
indføre en slags midlertidige administrative restriktioner på
kapitalbevægelserne for at forhindre en kapitalflugt fra den cypriotiske
finansielle sektor, når bankerne genåbner inden for kort tid.
Ifølge
den seneste melding fra den cypriotiske centralbank vil bankerne først åbne igen torsdag
den 28. marts 2013.
Foruden skrotningen af engangsafgiften og kapitalrestriktionerne bevares de øvrige elementer fra den oprindelige aftale den 16. marts 2013 tilsyneladende. Eurolandene bifalder i den seneste erklæring fra den 25. marts, at bankindskud på under 100.000 euro er sikrede med den nye aftale i tråd med EU's principper.
Den nye aftale og omstruktureringen af de to banker kræver tilsyneladende ikke godkendelse af det cypriotiske parlament, idet der netop er tale om en omstrukturering og ikke en egentlig afgift på indeståender.
Den oprindelige aftale fra den 16. marts 2013
Aftalen og det såkaldte tilpasningsprogram indeholder krav om, at den cypriotiske regering gennemfører forskellige tiltag til at sikre den finansielle sektors stabilitet samt strukturelle reformer for at fremme konkurrenceevnen og en balanceret vækst. Den oprindelige politiske aftale indeholdte dog også den meget kontroversielle tvungne afgift på alle bankindeståender, der altså nu er skrottet med den nye aftale fra den 25. marts 2013.
Hvidvaskning af penge
En del af aftalen med de cypriotiske myndigheder omfatter en uafhængig undersøgelse af gennemførelsen af tiltagene til bekæmpelse af hvidvaskning af penge via den cypriotiske banksektor. Hvis der skulle vise sig at være problemer med gennemførelsen af tiltagene, så vil der blive indført yderligere krav til løsning af problemet i den politiske aftale.
Afgift på bankindeståender (bortfaldet)
Det mest kontroversielle punkt i aftalen omfatter en tvungen engangsafgift på alle bankindeståender for både indenlandske og udenlandske bankkunder. Afgiften skal ifølge aftalen ses som et internt bidrag til at begrænse omfanget af den finansielle bistand knyttet til tilpasningsprogrammet. Forskellige kilder taler om en afgift på 6,75 procent af indeståender på op til 100.000 euro og 9,90 procent for indeståender over 100.000 euro. Engangsafgiften forventes at kunne generere 5,8 mia. euro. Som modydelse for afgiften får kunderne aktier på tilsvarende beløb i de berørte banker.
Skattetiltag
Aftalen opfordrer også til en hævelse af den cypriotiske beskatning af kapitalgevinster samt selskabsskattesats. Generelt lægger aftalen op til en begrænsning af den cypriotiske banksektor, der målt i forhold til landets bruttonationalprodukt (BNP) er meget omfattende. Målet er, at den cypriotiske banksektor skal være på niveau med EU-gennemsnittet i 2018. Generelt skal de forskellige tiltag sikre, at den cypriotiske gæld kan begrænses til 100 procent af BNP i 2020.
Lånepakken
De 10 mia. euro til den cypriotiske banksektor vil primært komme fra eurolandenes nye krisefond - den såkaldte europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). Af de 10 mia. euro vil IMF bidrage med 1 mia. euro og Rusland vil eventuelt ændre vilkårene på et tidligere lån fra.
Danmarks deltagelse
Den finansielle bistand til Cypern vil som nævnt blive finansieret af eurolandenes krisefond ESM og et bidrag fra IMF. Danmark er altså ikke direkte involveret i finansieringen af lånepakken til Cypern, men kun indirekte via medlemskabet af IMF.
Det videre forløb
Når de endelige detaljer i aftalen og tilpasningsprogrammet er på plads, skal ESM's repræsentantskab godkende aftalen om finansiel bistand til Cypern, hvilket forventes at kunne ske i anden halvdel af april. Aftalen skal dog også for nogen eurolandes vedkommende godkendes i de nationale parlamenter.
Forhistorien
Den oprindelige aftale fra 16. marts 2013 - og særligt bestemmelsen om en engangsafgift på alle bankindeståender mødte kraftig modstand og spørgsmålet om foreneligheden med EU's indskydergraranti, hvor alle indskud under 100.000 euro er garanteret, blev bragt på banen.
18. marts 2013
Det meget kontroversielle spørgsmål om en afgift på alle bankindeståender foranledigede eurogruppens formand, Jeroen Dijsselbloem, til at afholde en telekonference mellem eurolandenes finansministre og udstede en ny erklæring den 18. marts 2013.
19. marts 2013
Efter forhandlinger om at undtage indeståender i bankerne på under 20.000 euro for engangsafgiften mod at hæve afgiften for indeståender på over 100.000 euro og forvirring omkring tidspunktet for afstemningen i det cypriotiske parlament, valgte parlamentet den 19. marts 2013 at stemme nej til lånepakken.
Den nye situation fik eurogruppens formand til at udstede endnu en erklæring, hvori formanden bekræfter eurogruppens vilje til at støtte Cypern.
21. marts 2013
Den Europæiske Centralbank, der forsyner de cypriotiske banker med en såkaldt nødhjælpslikviditet, annoncerede i en pressemeddelelse, at mandag den 25. marts 2013 var den absolut sidste frist for at indgå en aftale mellem EU og Cypern om en hjælpepakke. Hvis en sådan aftale ikke var på plads den 25. marts, ville de cypriotiske bankers adgang til nødhjælpslikviditet blive afskåret.
Den cypriotiske regering prøvede samtidig at stykke en ny plan sammen, der kunne skaffe de krævede 5,8 mia. euro, som var kravet for at kunne få en hjælpepakke fra EU på de 10 mia. euro. Planen omfattede bl.a. en såkaldt investerings- og solidaritetsfond.
Efter endnu en telekonference blandt eurolandenes finansministre udstedte eurogruppens formand en ny erklæring den 21. marts 2013, hvori det blev slået fast, at eurogruppen var parat til at drøfte en sådan ny plan, forudsat at den levede op til de overordnede rammer, som eurogruppen tidligere havde defineret. Eurogruppen gjorde samtidig opmærksom på vigtigheden af at respektere indskydergarantiordningen for bankindskud på under 100.000 euro.
24. marts 2013
Den cypriotiske præsident, Nicos Anastasiades, indleder en lang række møder i Bruxelles med formanden for EU, Herman Van Rompuy, samt den såkaldte trojka bestående af Europa-Kommissionen, ECB og IMF. Efter intense og langstrakte forhandlinger mødes præsidenten efterfølgende med eurogruppen for at afslutte forhandlingerne.
25. marts 2013
Tidlig mandag morgen den 25. marts 2013 lykkedes det så for den cypriotiske præsident, EU, ECB, IMF og eurolandene at nå frem til den nye aftale.
Model for fremtiden?
Formanden for eurogruppen, Jeroen Dijsselbloem, havde i et interview efter aftales indgåelse givet det indtryk, at den cypriotiske model, hvor aktie- og obligationsejere i banker samt kunder med indskud over 100.000 euro bærer en stor del af byrden ved rekonstruktioner af banker, kunne bruges ved fremtidige rekonstruktioner af banker i euroområdet. Det foranledigede dog formanden til at udstede endnu en erklæring med en præcisering af, at den cypriotiske situation var speciel og derfor krævede specielle løsninger.