Efterlevelse af anbefalingerne fra 2012

Landespecifik henstilling nr. 1: 

Gennemføre budgetstrategien som planlagt for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013 og nå den gennemsnitlige årlige strukturelle tilpasningsindsats, der er angivet i Rådets henstillinger i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Derefter sikre en passende strukturel tilpasningsindsats med henblik på at gøre tilstrækkeligt fremskridt i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, herunder nå benchmarket for udgifter.

Væsentlige fremskridt:

- Finansloven for 2013 sigter mod at nå et underskud på 2½ i 2013 og 2¾ i 2014.

- 2020-planen indeholder en mellemfristet målsætning om et strukturelt underskud på højst 0,5 % i 2020.

- Budgetloven gennemfører foranstaltninger, der har finanspolitiske virkninger, og fastsætter et udgiftsloft på statsligt, kommunalt og regionalt plan.

Landespecifik henstilling nr. 2:

Tage yderligere skridt til at øge det langsigtede udbud af arbejdskraft ved at gennemføre en reform af førtidspensionsordningen og ved i højere grad at målrette ordningerne for beskæftigelse med offentlige tilskud (fleksjobordningen) mod personer med nedsat arbejdsevne og forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer med indvandrerbaggrund.

Væsentlige fremskridt:

- Indkomstskatten er blevet sænket med skattereformen fra foråret 2012.

- Reform af førtidspensions- og fleksjobordningen med etableringen af rehabiliteringsteams, og hvor aldersgrænsen for at modtage førtidspension eller indgå i fleksjobordningen hæves til 40 år.

- Akutpakke, der sigter mod at skabe jobmuligheder for langtidsledige.

- Regeringens forslag til en reform af kontanthjælpen [også under landespecifik henstilling nr. 3].

Landespecifik henstilling nr. 3:

Uden forsinkelse at gennemføre de bebudede foranstaltninger for at forbedre omkostningseffektiviteten i uddannelsessystemet, nedbringe frafaldsprocenterne, navnlig i den erhvervsfaglige uddannelsessektor, og forøge antallet af praktikpladser.

Visse fremskridt:

- Finansloven for 2013 indeholder yderligere 2,9 mia. DKK [0,4 mia. EUR] til almen uddannelse og erhvervsuddannelse.

- Der er nedsat et erhvervsuddannelsesudvalg, som skal komme med forslag til (forventet i foråret 2013), hvordan kvaliteten af ungdoms- og erhvervsuddannelserne kan forbedres, hvordan der kan skabes flere praktikpladser og indføres en velfungerende ungdomsuddannelsesgaranti.

Den nye ungdomsreform indeholder instrumenter til at støtte de svagere elever i ungdomsuddannelsessystemet.

- Planerne om en folkeskolereform omfatter bl.a. at øge antallet af timer, som eleverne (6-15 år) tilbringer i skolen.

- Regeringen fremlagde i februar et forslag til en SU-reform.

- Den nye innovationsstrategi omfatter også uddannelsesmæssige foranstaltninger.

Landespecifik henstilling nr. 4:

Fortsætte indsatsen for at fjerne hindringer for konkurrence inden for især lokale tjenesteydelser, detailsektoren og byggesektoren, herunder ved yderligere at åbne kommunernes og regionernes indkøb af tjenesteydelser op for konkurrence og sikre, at sanktionerne for overtrædelse af konkurrencelovgivningen i tilstrækkelig grad har afsmittende virkning.

Visse fremskridt:

- Der er nedsat en produktivitetskommission som skal komme med anbefalinger til regeringen inden udgangen af 2013 til, hvordan der kan sættes gang i konkurrenceevnen.

- Regeringen har opdateret konkurrenceloven og indført mere præventive straffe med højere bøder og muligheden for fængselsstraffe. Se også de to andre søjler af det konkurrencepolitiske udspil.

Landespecifik henstilling nr. 5:

Overveje flere forebyggende foranstaltninger med henblik på at styrke stabiliteten på boligmarkedet og i det finansielle system på mellemlang sigt, herunder ved at tage hensyn til resultaterne af Erhvervs- og Vækstministeriets igangværende undersøgelse af fordelingen af formue og gæld på tværs af husholdningerne og ved at tage ejendomsværdibeskatningssystemet og det kommunale ejendomsskattesystem op til revision.

Visse fremskridt:

- Undersøgelsen af fordelingen af formue og gæld i husholdningerne blev offentliggjort af Erhvervs- og Vækstministeriet i januar. Ifølge konklusionerne udgør husholdningernes gæld ikke en stor økonomisk risiko, idet gælden er koncentreret i husholdninger med de højeste indkomster, som er godt rustet til at håndtere eventuelle rentestigninger.

- Regeringen har indført en mærkningsordning, hvorefter realkreditlånene mærkes med rød, gul eller grøn (som en lyskurv) alt efter risiko.

- Regeringen har formaliseret de eksisterende krav om, at låntagere kun kan optage variabelt forrentede eller afdragsfrie lån, hvis de er kvalificerede til et fastforrentet lån med afdrag.

- Selv om den kommunale grundskyld fortsat justeres hvert andet år for at afspejle markedsværdien, har ejendomsværdiskatterne været fastfrosset i nominelle termer siden 2002. Regeringen har ikke givet udtryk for at ville ændre ejendomsværdibeskatningssystemet.