Europæisk patentdomstol medfører afgivelse af dansk suverænitet
Justitsministeriet har i dag offentliggjort en redegørelse om, hvorvidt Danmark overdrager selvbestemmelse (suverænitet) ved at deltage i den nye europæiske patentdomstol.
Konklusionen fra Justitsministeriet er, at der er tale om overdragelse af dansk suverænitet. En dansk deltagelse i patentdomstolen kræver derfor i henhold til Grundlovens § 20, at der enten er et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer bag den danske deltagelse eller, at et flertal af danskerne ved en folkeafstemningen stemmer for Danmarks deltagelse i patentdomstolen.
Baggrund
Patentaftalen har været på tegnebrættet i mange år i EU, og der har været konkrete forhandlinger i gang siden år 2000. Ideen med aftalen er, at det skal være mindre dyrt og besværligt for en person eller en virksomhed at tage patent på et produkt og håndhæve det i hele EU.
Den 10. og 11. december 2012 godkendte henholdsvis EU's ministerråd og Europa-Parlamentet et forslag til en patentaftale, som blandt andet er blevet forhandlet på plads under det danske EU-formandskab i første halvår af 2012.
Indhold
Patentaftalen består af to hovedelementer: et fælles europæisk patentdomstolssystem og en patentbeskyttelsesmulighed (’enhedspatentering’) med tilhørende oversættelsesordning samt en mellemstatslig aftale om et fælles EU-patentdomstolssystem. Aftalerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2014 eller efter, at 13 lande har godkendt aftalen om patentdomstolen nationalt.
Patentaftalen er blevet vedtaget gennem et såkaldt forstærket samarbejde, da ikke alle EU-lande ønskede at deltage. Lige nu er hverken Spanien eller Italien med i de to forordninger og Spanien heller ikke i aftalen om den fælles patentdomstol.
Det fælles patent og oversættelsesordningen
Med det fælles patent kan man ansøge om en samlet beskyttelse af et patent udstedt gennem EU's patentkontor, European Patent Office (EPO). Man skal derfor kun sende én ansøgning for at beskytte et patent i de 25 EU-lande, der deltager i samarbejdet om et fælles patent.
En af de største sten i skoen under i forhandlingerne om patentet har været spørgsmålet om, hvilke sprog man kunne ansøge på og hvem, der skulle stå for eventuelle oversættelser. Resultatet af forhandlingerne er blevet, at patentbeviserne bliver udformet på engelsk, tysk og fransk. Ansøgninger skal også være på enten engelsk, tysk eller fransk. Hvis ansøgningen indleveres på et andet sprog, skal der lægges en oversættelse ved på et af de tre andre sprog. Ansøgerne vil kunne få udgifterne til oversættelse helt eller delvist refunderet.
Der skal også indføres et særligt maskinoversættelsessystem, som p.t. er under udvikling, så alle patentansøgninger og udstedte patenter bliver tilgængelige på alle officielle EU-sprog. Maskinoversættelserne får dog ikke nogen juridisk virkning.
Patentdomstolssystemet
Med aftalen får en ny europæisk patentdomstol eneretten til at træffe afgørelser i tvister om patenter. Tvisterne vil kunne afgøres i en samlet proces og gælder for samtlige af de 25 lande, der er med i aftalen. Formålet er, at det skal blive lettere og billigere for virksomhederne at håndhæve deres patenter i EU.
En af de knaster, der skulle ryddes af vejen før forslaget kunne vedtages,
var spørgsmålet om, hvor domstolen skulle ligge. Efter forhandlinger under det
danske EU-formandskab blev resultatet, at den centrale afdeling bliver placeret
i Paris med underafdelinger i London og München. Domstolens appelinstans får
sæde i Luxembourg.
Det fælles europæiske
patentdomstolssystem etableres gennem en mellemstatslig aftale. Derfor skal aftalen efter
vedtagelsen godkendes i hvert enkelt medlemsland efter de regler, der
findes i medlemslandenes egne forfatninger.