Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2013December › Enighed om tobaksdirek...

Enighed om tobaksdirektivet

Repræsentanter for EU's medlemslande har i dag godkendt den kompromistekst om det omdiskuterede tobaksdirektiv, som EU-formandskabet opnåede enighed om med Kommissionen og Europa-Parlamentet på et møde den 16. december 2013.

Aftalen

En kort beskrivelse af en række nyheder i aftalen om det nye direktiv i forhold til de gældende regler er beskrevet nedenfor.

Smagsstoffer

Aftaler indfører et forbud mod smagsstoffer i tobak som eksempelvis frugtsmag, vanille eller menthol. Forbuddet mod tilsætning af menthol vil dog først gælde fire år efter medlemslandene har gennemført  direktivet i den nationale lovgivning.

Advarsel

Sundhedsadvarsler på cigaretpakkerne i form af kombineret billede og tekst skal dække 65 procent af pakkernes forside og bagside.

Vildledende angivelser

Der indføres også et forbud mod vildledende angivelser på tobaksprodukter som eksempelvis "natural" eller "organisk".

Pakker og tilsætningsstoffer

Medlemslandene kan indføre strengere regler med hensyn til tilsætningsstoffer og pakning af tobaksprodukter.

Elektroniske cigaretter (E-cigaretter)

Direktivet vil også blive udvidet til at omfatte elektriske cigaretter - de såkaldte E-cigaretter - bl.a. med hensyn til den maksimale koncentration af nikotin (20 mg/ml). Hvad angår de genanvendelige elektroniske cigaretter, så skal Kommissionen udarbejde en rapport om deres potentielle risiko inden for to år efter direktivets ikrafttrædelse.

Hvis mindst tre medlemslande af hensynet til den offentlige sundhed har forbudt genanvendelige elektroniske cigaretter, kan Kommissionen udvide forbuddet til alle medlemslande. Medlemslandene vil dog stadig have mulighed for at tillade brugen af genanvendelige cigaretter som lægemiddel.

Hvad sker der så nu?

Det samlede Europa-Parlament skal også godkende aftalen, hvorefter medlemslandene i Rådet også formelt skal godkende aftalen. Når direktivet er endeligt vedtaget, vil medlemslandene have to år til at gennemføre direktivet i den nationale lovgivning.

Yderligere information