Gult kort til Kommissionen

For første gang har et forslag fra Europa-Kommissionen samlet modstand fra mindst én tredjedel af de nationale parlamenter i EU-landene.

Kort fortalt går proceduren ud på, at hvis én tredjedel af EU's nationale parlamenter er af den omfattelse, at et forslag fra Kommissionen strider mod nærhedsprincippet, så skal Kommissionen tage forslaget op til overvejelse igen. Kommissionen kan så vælge at fastholde forslaget, trække det tilbage eller fremsætte et ændret forslag.

Forslaget

Forslaget der går under populærbetegnelsen Monti II hedder formelt:

"Forslag til Rådets forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser".

I svaret fra Folketinget  - i form af den såkaldte begrundede udtalelse - hedder det om forslaget:

"Folketinget finder, at forslaget således ikke bidrager til at skabe klarhed mellem på den ene side hensynet til at sikre den fri bevægelighed og på den anden side hensynet til at sikre arbejdstagernes ret til kollektive kampskridt. Tværtimod risikerer forslaget at gribe forstyrrende ind i velfungerende nationale ordninger på det arbejdsretlige område.

Folketinget kan ikke se nødvendigheden af, at der på EU-plan gribes ind i reguleringen af eksisterende nationale tvistbilæggelsesmekanismer, eller at der indføres en pligt for medlemsstaterne til at underrette Kommissionen om eventuelle arbejdskonflikter i medlemsstaterne. I den forbindelse henviser Folketinget til, at mekanismer til bilæggelse af tvister eksisterer og fungerer på nationalt niveau".

Foruden Folketinget valgte kamre i 11 EU-landes nationale parlamenter at udtale sig imod forslaget. Det drejer sig om Belgien, Finland, Frankrig, Letland, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Sverige, Nederlandene og Storbritannien. 

De øvrige nationale parlamenters indsigelser kan findes i den såkaldte interparlamentariske database IPEX.

Hvad er nærhedsprincippet?

Princippet går ud på, at de politiske beslutninger i EU altid skal træffes på lavest mulige administrative og politiske niveau og så tæt på borgerne som muligt.

Baggrund

Med Lissabontraktaten blev de nationale parlamenters mulighed for at tjekke om Kommissionens forslag til nye retsakter var i overensstemmelse med det såkaldte nærhedsprincip styrket. Proceduren for de nationale parlamenters indsigelser i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet er fastsat i en protokol til Lissabontraktaten.