EU vedtager patentaftale
Den 10. og 11. december 2012 godkendte henholdsvis EU's ministerråd og Europa-Parlamentet et forslag til en patentaftale, som blandt andet er blevet forhandlet på plads under det danske EU-formandskab.
Patentaftalen består af to hovedelementer: To forordninger om en patentbeskyttelsesmulighed (det fælles patent) og en tilhørende oversættelsesordning samt en mellemstatslig aftale om et fælles EU-patentdomstolssystem. Aftalerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2014 eller efter, at 13 lande har ratificeret aftalen om patentdomstolen.
| Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af beskyttelse af et enhedspatent |
Patentaftalen er blevet vedtaget gennem et såkaldt forstærket samarbejde, da ikke alle EU-lande ønskede at deltage. Lige nu er hverken Spanien eller Italien med i de to forordninger og Spanien heller ikke i aftalen om den fælles patentdomstol.
Det fælles patent og oversættelsesordningen
Med det fælles patent kan man ansøge om en samlet beskyttelse af et patent udstedt gennem EU's patentkontor, European Patent Office (EPO). Man skal derfor kun sende én ansøgning for at beskytte et patent i de 25 EU-lande, der deltager i samarbejdet om et fælles patent.
En af de største sten i skoen under i forhandlingerne om patentet har været spørgsmålet om, hvilke sprog man kunne ansøge på og hvem, der skulle stå for eventuelle oversættelser. Resultatet af forhandlingerne er blevet, at patentbeviserne bliver udformet på engelsk, tysk og fransk. Ansøgninger skal også være på enten engelsk, tysk eller fransk. Hvis ansøgningen indleveres på et andet sprog, skal der lægges en oversættelse ved på et af de tre andre sprog. Ansøgerne vil kunne få udgifterne til oversættelse helt eller delvist refunderet.
Der skal også indføres et særligt maskinoversættelsessystem, som p.t. er under udvikling, så alle patentansøgninger og udstedte patenter bliver tilgængelige på alle officielle EU-sprog. Maskinoversættelserne får dog ikke nogen juridisk virkning.
Patentdomstolssystemet
Med aftalen får en ny europæisk patentdomstol eneretten til at træffe afgørelser i tvister om patenter. Tvisterne vil kunne afgøres i en samlet proces og gælder for samtlige af de 25 lande, der er med i aftalen. Formålet er, at det skal blive lettere og billigere for virksomhederne at håndhæve deres patenter i EU.
En af de knaster, der skulle ryddes af vejen før forslaget kunne vedtages, var spørgsmålet om, hvor domstolen skulle ligge. Efter forhandlinger under det danske EU-formandskab blev resultatet, at den centrale afdeling bliver placeret i Paris med underafdelinger i London og München. Domstolens appelinstans får sæde i Luxembourg.
Det fælles europæiske patentdomstolssystem etableres gennem en mellemstatslig aftale. Derfor skal aftalen efter vedtagelsen ratificeres i hvert enkelt medlemsland efter de regler, der findes i medlemslandenes egne forfatninger.
En dansk folkeafstemning?
Den mellemstatslige aftale om patentdomstolen skal ratificeres i medlemslandene, da den er uden for rammerne af EU's traktater. I Danmark skal det derfor vurderes, om aftalen forpligter på en måde, hvor der afgives suverænitet, så grundlovens § 20 kommer i brug. I det tilfælde kan det betyde, at der skal udskrives en folkeafstemning. I regeringens notat om patentaftalen fra den 29. november 2012 står, at der er en umiddelbar forventning om, at tilslutning forudsætter anvendelse af proceduren efter grundlovens § 20.
Læs regeringens samlenotat fra 29. november 2012 om patentaftalen her
Læs mere om, hvornår vi i Danmark afgiver suverænitet her