Hjælpemenu

Hovedmenu

Bankunion

Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort dele af elementerne i en kommende bankunion for eurolandene. Forslagene omfatter den såkaldte fælles tilsynsmekanisme, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) skal varetager det overordnede tilsyn med bankerne i eurolandene.

  • Forslag til forordning - "om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter" - KOM (2012) 511
  • Forslag til forordning - "om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) for så vidt angår samspillet med Rådets forordning (EU) nr. …/… om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Central i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter" - KOM (2012) 512
  • Kommissionens meddelelse - " En køreplan for oprettelse af en bankunion" - KOM (2012) 510 

Forslaget om ECB's tilsynsbeføjelser har retsgrundlag i artikel 127, stk. 6 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde og skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og ECB.

Baggrund

På det særlige eurotopmøde den 29. juni 2012 blev eurolandene enige om, at indføre en form for fælles tilsynsmekanisme med den europæiske banksektor, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) skal stå for tilsynet i euroområdet. Når tilsynsmekanismen er på plads, kan den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) yde lån direkte til de kriseramte banker, hvorved støtten ikke kommer til at belaste de berørte landes gældsniveau, hvilket specielt har været en bekymring i Spanien.

Svar på udvalgsspørgsmål

Yderligere information