Revisionsrettens årsberetning for 2010

Revisionsretten udarbejder en årlig rapport til Rådet og Parlamentet, der indeholder en gennemgang af gennemførte transaktioner på indtægts- og udgiftssiden. Det kontrolleres om transaktionerne er lovlige og formelt rigtige samt om den finansielle forvaltning er forsvarlig.
Revisionsretten har siden 1995 også afgivet en revisionserklæring til Rådet og Parlamentet - på EU-jargon en DAS efter det franske udtryk ”déclaration d'assurance”. Revisionserklæringen indeholder en angivelse af regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.
Retten konkluderer, at regnskabet for 2010 giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle stilling og af resultaterne af regnskabsårets transaktioner og pengestrømme. De betalinger, der ligger til grund for regnskaberne, var imidlertid stadig væsentlig fejlbehæftede, med en estimeret fejlforekomst på 3,7 % af de 122,2 milliarder euro i EU-udgifter. Fejlprocenten er ikke et skøn over omfanget af svig, men afspejler Revisionsrettens vurdering af omfanget af den manglende overholdelse af de regler, der gælder for udgifterne, i form af f.eks. brud på reglerne for offentlige indkøb, uberettigede eller unøjagtigt beregnede omkostninger anmeldt i forbindelse med projekter, der medfinansieres af EU, eller landbrugere, der har anmeldt for store arealer. De kontrolsystemer, der blev testet på de forskellige områder af EU-budgettet, var stadig kun delvist effektive med hensyn til at sikre betalingernes formelle rigtighed.
- Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring
- Revisionsrettens meddelelse
- Pressemeddelelse fra Revisionsretten