Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2010Marts › Kommissionen præsenter...

Kommissionen præsenterer forslag til borgerinitiativet

Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort et forslag til det såkaldte europæiske borgerinitiativ.

Kommissionen har i dag offentliggjort forordningsforslaget om det nye europæiske borgerinitiativ, hvor en million EU-borgere kan anmode Kommissionen om at fremsætte forslag til en EU-retsakt.

Hvor mange underskrifter kræves der?

I forslaget bliver det præciseret, at millionen af borgerne skal komme fra mindst en tredjedel af EU's medlemslande, hvor minimumsantallet af underskrifter fra hvert medlemsland skal svare til 750 x antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet - for Danmarks vedkommende 750 x 13 - altså 9.750 underskrifter.

Hvem kan deltage?

Minimumsalderen for dem der deltager i underskriftsindsamling skal svare til minimumsalderen ved valg til Europa-Parlamentet - altså 18 år i Danmark.

Hvordan registreres underskrifterne?

Europa-Kommissionen vil stille et onlineregister til rådighed til registrering af underskrifterne.

Hvilke forslag kan fremsættes?

Initiativet forudsætter, at borgerne fremsætter ønsker til forslag, der ligger indenfor EU's og Kommissionens beføjelser. Borgerinitiativet kan altså ikke anvendes til tiltag på områder, hvor EU ikke har kompetence. Af samme grund skal Kommissionen efter modtagelse af 300.000 underskrifter tjekke, om forslaget er antageligt.

Tidsgrænser?

Der fastsættes en tidsgrænse på ét år til at indsamle underskrifterne, hvorefter Kommissionen har fire måneder til at beslutte, hvordan der skal reageres på det.

Hvad sker der nu?

Kommissionens forslag skal nu vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab under den såkaldte almindelige lovgivningsprocedure. Kommissionen håber, at det kan ske inden årets udgang. 

Baggrund

Bogerinitiativet udspringer af EU's nye traktat, Lissabontraktaten, der trådte i kraft den 1. december 2009. Det nye borgerinitiativ er beskrevet i artikel 11, stk. 4 i EU-traktaten.

Yderligere information