Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2010Maj › Kommissionens økonomis...

Kommissionens økonomiske forårsprognose

Kommissionen forudser, at den økonomiske vækst vender tilbage i 2010, hvor bruttonationalproduktet (BNP) for EU som helhed forventes at stige med 1,0 pct. I 2011 forventes væksten yderligere at tage til og udgøre 1,75 pct. Der forventes dog fortsat en markant forværring af de offentlige finanser, hvilket vil medføre et gennemsnitligt offentligt budgetunderskud på 7,25 pct. af BNP i 2010.
Prognosen fremlægges af kommissær Olli Rehn. Foto: Kommissionen
Prognosen fremlægges af kommissær Olli Rehn. Foto: Kommissionen

EU's samlede økonomi er så småt på vej ud af recessionen efter den negative vækst på hele 4,2 pct. i 2009. Kommissionen forventer en begrænset positiv vækst i BNP på 1,0 pct. i år og 1,75 pct. næste år. Ifølge Kommissionen er skiftet i høj grad et resultat af de ekstraordinære kriseforanstaltninger, der blev indført i forbindelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan

Arbejdsmarkedet er dog fortsat hårdt ramt af krisen, og ledighedsniveauet forventes at stige fra 8,9 pct. i 2009 til 9,8 og 9,7 pct. i henholdsvis 2010 og 2011. Spanien og Letland er særligt hårdt ramte med en forventet ledighed i 2011 på ikke mindre end henholdsvis 19,8 og 18,8 pct. 

Inflationen forventes at tage lidt til i forhold til det relativt lave niveau på 1,0 pct. i 2009. For 2010 og 2011 forventes inflationen at blive på henholdsvis 1,8 og 1,7 pct.

Det kraftige fald i den økonomiske aktivitet i 2009 og medlemslandenes forskellige vækstpakker har haft en stærk negativ effekt på de offentlige finanser. Den stigende arbejdsløshed og faldende skatteindtægter har bidraget yderligere til forværringen af den offentlige budgetsaldo. Det gennemsnitlige budgetunderskud forventes at stige til henholdsvis 7,2 og 6,5 pct. af BNP i 2010 og 2011.

De stigende offentlige budgetunderskud afspejler sig også i udviklingen af den offentlige bruttogæld. Fra et gennemsnitligt niveau på 73,6 pct. af BNP i 2009 forudses en stigning på over 10 procentpoint til 83,8 pct. af BNP i 2011 for EU-landene under ét. 

Nedenfor kan en række udvalgte nøglevariable fra efterårsprognosen findes for de 27 EU-medlemslande, euroområdet samt Danmark.

Udvalgte nøglevariable fra Kommissionens prognose 2010-2011

2005

2006

2007

2008

2009*

2010**

2011**

Økonomisk real vækst (årlig procentvis ændring i BNP)
EU-27

2,0

3,2

2,9

0,7

-4,2

1,0

1,7

Eurområdet

1,7

3,0

2,8

0,6

-4,1

0,9

1,5

Danmark

2,4

3,4

1,7

-0,9

-4,9

1,6

1,8

Arbejdsløshed (procent af den civile arbejdsstyrke)
EU-27

8,9

8,2

7,1

7,0

8,9

9,8

9,7

Euroområdet

9,0

8,3

7,5

7,5

9,4

10,3

10,4

Danmark

 4,8

3,9

3,8

3,3

6,0

6,9

6,5

Inflation (procentvis årlig ændring)
EU-27

2,3

2,3

2,4

3,7

1,0

1,8

1,7

Euroområdet

2,2

2,2

2,1

3,3

0,3

1,5

1,7

Danmark

1,7

1,9

1,7

3,6

1,1

2,3

1,5

Offentlig budgetsaldo (procent af BNP)
EU-27

-2,5

-1,4

-0,8

-2,3

-6,8

-7,2

-6,5

Euroområdet

-2,5

-1,3

-0,6

-2,0

-6,3

-6,6

-6,1

Danmark

5,2

5,2

4,8

3,4

-2,7

-5,5

-4,9

Offentlig bruttogæld (procent af BNP)
EU-27

62,7

61,4

58,8

61,6

73,6

79,6

83,8

Euroområdet

70,1

68,3

66,0

69,4

78,7

84,7

88,5

Danmark

37,1

32,1

27,4

34,2

41,6

46,0

49,5

EU-27, Euroområdet, *skøn, **prognose

Baggrund

Europa-Kommissionen udarbejder to gange årligt (forår og efterår) en prognose for den økonomiske udvikling i EU. Prognoserne indeholder to-årige fremskrivninger af en omfattende række makroøkonomiske variable for euroområdet og EU's medlemslande. Prognosen indgår bl.a. i Kommissionens vurderinger af den forventede økonomiske udvikling i medlemslandene under Stabilitets- og Vækstpagten. Herudover udarbejder Kommissionen normalt i februar en prognose for de syv største økonomier i EU. 

Yderligere information