Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2010Juni › Styrket økonomisk sama...

Styrket økonomisk samarbejde

EU's økonomi- og finansministre - specielt eurolandenes - havde en travl dag den 7. juni 2010. Først var der møde i gruppen af eurolande, den såkaldte eurogruppe, hvorefter et møde i den såkaldte taskforce om økonomisk styring under ledelse af Det Europæiske Råds faste formand, Herman Van Rompuy, blev afholdt.
Styrket økonomisk samarbejde
Styrket økonomisk samarbejde

På dagsordenen var den finansielle stabilitet og styrket økonomisk samarbejde - specielt med henblik på budgetdisciplin. Baggrunden var den græske gældskrise, hvor EU-landene den 9. maj 2010 blev enige om at etablere en europæisk stabiliseringsmekanisme til hjælp for nødlidende eurolande. Den generelt negative udvikling i medlemslandenes offentlige finanser var også baggrunden for Europa-Kommissionens meddelelse om styrket økonomisk samarbejde, der blev fremsat den 12. maj 2010.

De to møder har resulteret i en række tilkendegivelser, der kan findes på linkene nedenfor.

Eurogruppemødet:

Taskforcemødet:

Der er tale om det andet møde i taskforcen, og det næste møde er programsat til den 12. juli 2010. Herman Van Rompuy vil på baggrund af drøftelserne præsentere en fremskridtsrapport til EU-topmødet den 17. juni 2010.

Yderligere information