Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2010Januar › Bulgarske kommissærkan...

Bulgarske kommissærkandidat trækker sig!

Den indstillede kandidat til kommissærposten for internationalt samarbejde, humanitær hjælp og krisehjælp, bulgarske Rumiana Jeleva, har valgt at trække sit kandidatur tilbage efter en hård medfart ved høringen i Europa-Parlamentet den 12. januar 2010.

Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, har taget Jelevas beslutning til efterretning. Den bulgarske premierminister, Borisov, har informeret Barroso om, at den nye bulgarske kommissærkandidat vil være Kristalina Georgieva, der på nuværende tidspunkt er næstformand i Verdensbanken.

Europa-Parlamentets formand, Jerzy Buzek, oplyser i en pressemeddelelse, at høringen af den nye bulgarske kandidat eventuelt kan finde sted den 3. februar, hvorefter Europa-Parlamentets afstemning om den samlede Kommission sandsynligvis kan foregå den 9. februar i Strasbourg.

Formanden for Europa-Parlamentets Gruppe for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater (EPP) kommenterede på en pressekonference i Strasbourg Rumiana Jelevas beslutning.

Yderligere information