Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2009November › Revisionsrettens årsbe...

Revisionsrettens årsberetning for 2008

Revisionsretten har offentliggjort årsberetningen for EU-budgettet i 2008 med den tilhørende revisionserklæring.
Europa-Parlamentets formand Jerzy Buzek (tv) og Revisionsrettens formand Vitor Caldeira ved præsentationen
Europa-Parlamentets formand Jerzy Buzek (tv) og Revisionsrettens formand Vitor Caldeira ved præsentationen

Revisionsretten udarbejder en årlig rapport til Rådet og Parlamentet, der indeholder en gennemgang af gennemførte transaktioner på indtægts- og udgiftssiden. Det kontrolleres om transaktionerne er lovlige og formelt rigtige samt om den finansielle forvaltning er forsvarlig.

Revisionsretten har siden 1995 også afgivet en revisionserklæring til Rådet og Parlamentet - på EU-jargon en DAS efter det franske udtryk ”déclaration d'assurance”. Revisionserklæringen indeholder en angivelse af regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Retten konkluderer, at De Europæiske Fællesskabers årsregnskab for 2008 i alt væsentligt giver et retvisende billede af De Europæiske Fællesskabers finansielle stilling og af resultaterne af deres transaktioner og pengestrømme. Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed afspejler de samlede resultater for 2008, at budgetforvaltningen i de seneste år er blevet bedre.

Yderligere information