Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2009Januar › 1. januar 2009: Slovak...

1. januar 2009: Slovakiet indfører euroen

Den 1. januar 2009 blev kredsen af eurolande udvidet til 16 med Slovakiets indførelse af euroen. Samtidig markerer dagen 10-året for euroens indførelse den 1. januar 1999.
Slovakiet indfører euroen 1. januar
Slovakiet indfører euroen 1. januar

Slovakiet indfører euroen

Slovakiet efterfølger Slovenien, der blev optaget i eurosamarbejdet den 1. januar 2007, og Malta og Cypern der begge blev optaget i eurosamarbejdet den 1. januar 2008. Slovakiet bliver dermed det fjerde af de nye medlemslande, der blev optaget den 1. maj 2004, der indfører euroen som national valuta. Euroområdet omfatter dermed 328,6 af EU's samlede 499,7 millioner borgere.

Den formelle beslutning om optagelse af Slovakiet i eurosamarbejdet blev truffet af EU's økonomi- og finansministre på rådsmødet den 8. juli 2008. Ved samme lejlighed blev den omregningskurs, som slovakiske koruna indgår i euroen med, fastsat. Den fastsatte omregningskurs svarer til den centralkurs, der har været gældende under fastkurssamarbejdet ERM II. En euro vil derfor svare til 30,1260 slovakiske koruna.

Euromønterne

De "nationale sider" af Slovakiets euromønter kan ses nedenfor.

Slovakiets euromønter

2-euro

1-euro

50 cent

20 cent

10 cent

5 cent

2 cent

1 cent

Slovakiet 2-euro

Slovakiet 1-euro

Slovakiet 50-cent

Slovakiet 20-cent

Slovakiet 10-cent

Slovakiet 5-cent

Slovakiet 2-cent

Slovakiet 1-cent

Overgangen

Slovakiet har anvendt en såkaldt "Big Bang"-overgangsmetode, hvilket vil sige, at euroen er blevet indført som både elektronisk valuta og fysisk betalingsmiddel den 1. januar 2009. 
Slovakiske koruna kan dog stadig anvendes som kontant betalingsmiddel frem til den 16. januar 2009.

Omveksling

Det vil være muligt at omveksle slovakiske korunamønter til euro frem til den 30. juni 2009 i normale banker. For sedlernes vedkommende kan omvekslingen ske frem til den 31. december 2009. I den slovakiske centralbank vil det være muligt at omveksle mønter frem til 31. december 2013 og sedler uden nogen tidsgrænse.

10 år med euroen

Den 1. januar 1999 blev euroen indført som elektronisk valuta i de daværende 11 deltagende EU-lande, der bestod af Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal og Finland. Den 1. januar 2001 kom Grækenland med i kredsen af eurolande.

Den 1. januar 2002 blev euroen indført som fysisk betalingsmiddel i kraft af eurosedler og -mønter. Den 1. januar 2007 blev Slovenien optaget i eurosamarbejdet, og året efter var det Maltas og Cyperns tur. Slovakiet er således det fjerde "nye medlemsland", der optages i eurosamarbejdet. 

Eurolandene har valgt at markere 10-året ved at udstede en fælles såkaldt jubilæumseuromønt, hvor motivet er blevet valgt ved en afstemning via internettet. Motivet er tænkt som en illustration af euroen som det seneste skridt i den europæiske økonomiske intergration og udarbejdet af G. Stamatopoulos, som er skulptør i den græske centralbanks Mønt. Jubilæumsmønten vil blive sat i omløb i januar 2009.

Jubilæumsmønt for euroens 10 år

Belgien

Tyskland

Spanien

Frankrig

Irland

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Belgien

Tyskland

Spanien

Frankrig

Irland

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Stor størrelse

Stor størrelse

Stor størrelse

Stor størrelse

Stor størrelse

Stor størrelse

Stor størrelse

Stor størrelse

Østrig

Portugal

Finland

Grækenland

Slovenien

Malta

Cypern

Slovakiet

Østrig

Portugal

Finland

Grækenland

Slovenien

Malta

Cypern

Slovakiet

Stor størrelse

Stor størrelse

Stor størrelse

Stor størrelse

Stor størrelse

Stor størrelse

Stor størrelse

Stor størrelse

Baggrund

Konvergenskravene for optagelse i eurosamarbejdet er fastsat i EF-traktatens artikel 121, stk 1. og nærmere uddybet i en tilknyttet protokol. Kommissionen og Den Europæiske Centralbank udarbejder mindst en gang hvert andet år, eller på opfordring af et medlemsland med dispensation (de nye medlemslande er i denne sammenhæng at betragte som medlemslande men dispensation), en rapport om de fremskridt som medlemslandene med dispensation har opnået mht. konvergenskriterierne (EF-traktatens art. 122, stk. 2).

Konvergenskravene, også kaldet konvergenskriterierne, stiller krav til det potentielle eurolands konvergens mht. den offentlige budgetstilling, prisstabilitet, valutakursstabilitet samt det langfristede renteniveau. Medlemslandet nationale lovgivning skal endvidere være i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 108 og 109 samt statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB.

Slovakiets konvergensvurdering skete som led i Kommissionens og ECB's generelle konvergensvurdering af medlemslandene med en dispensation. Slovakiet har været valutarisk knyttet til euroen siden den 28. november 2005 via det såkaldte fastkurssamarbejde ERM II.

Yderligere information