G20-landene mødes i Pittsburgh
EU-landene afholdte den 17. september 2009 et ekstraordinært EU-topmøde, hvor EU's position op til G20-mødet blev drøftet.
Fra EU's side lægges der vægt på følgende elementer:
-
Fortsat behov for internationalt koordinerede krisetiltag med henblik på at fremme vækst og beskæftigelse og undgå en gentagelse af den finansielle krise. Samtidig er der også behov for at udarbejde koordinerede exit-strategier tilpasset det enkelte landes forhold, der kan bane vej for en tilbagevenden til holdbare offentlige finanser.
-
Vigtigt at undgå protektionisme. I stedet bør der presses på for handelsliberalisering, herunder en afslutning af Doha-runden.
-
Behov for hurtig gennemførelse af de mange igangsatte initiativer vedr. styrket finansiel regulering, herunder vedr. tilsyn, kapitalkrav, regnskabsstandarder, overvågning af systemisk vigtige finansielle institutioner og "ikke-samarbejdende jurisdiktioner".
-
Fremme af en mere ansvarlig aflønningspraksis i den finansielle sektor, således at der opnås sundere risikostyring og en stærkere sammenhæng mellem aflønning og langsigtede resultater.
-
Behov for reformer af IMF og andre internationale finansielle institutioner
-
Styrkelse af IMF's lånekapital, idet man fra EU's side er rede til at bidrage med op til 125 mia. euro til rådighed.
-
Styrket fokus på de fattigste landes økonomiske situation.
Den 23. september kom Europa-Kommissionen med en pakke af lovgivningsforslag til en ny finansiel tilsynsstruktur baseret på den tidligere meddelelse fra den 27. maj 2009, som der blev opnået enighed om på EU-topmødet den 18.-19. juni 2009.
Baggrund
Som en reaktion på den finansielle krise og behovet for koordinering på globalt plan mødtes kredsen af G20-lande første gang den 15. november 2008 i Washington. Seneste G20-topmøde blev afholdt den 2. april 2009 i London.
Foruden de fire EU-lande Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien er EU repræsenteret ved det roterende EU-formandskab og Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso.
Kredsen af G20-lande repræsenterer 90 pct. af verdens samlede bruttonationalprodukt (BNP), 80 pct. af verdenshandlen og to tredjedele af verdens befolkning.