Europa-Parlamentet 50 år i dag
Den Europæiske Parlamentariske Forsamling, der mødtes for første gang den 19. marts 1958, var en forsamling af 78 parlamentarikere udpeget af de dengang seks medlemslandes nationale parlamenter. I dag er Europa-Parlamentet et direkte valgt parlament med 785 medlemmer fra 27 medlemslande, hvor det daglige arbejde kan foregå på 23 officielle sprog. Europa-Parlamentet har gennem årene fået beslutningskompetence indenfor flere og flere politiske områder, er med til at vedtage EU-budgettet og holder opsyn med Kommissionens arbejde.