Fortsat bedring i EU-landenes offentlige finanser
Udviklingen i den gennemsnitlige offentlige bruttogæld har også været aftagende over periode. For euroområdet er der således tale om en reduktion i gældsniveauet fra 69,5 procent af BNP i 2004 til 66,3 procent i 2007. For EU som helhed er gælden faldet fra 63,0 procent af BNP i 2004 til 58,7 procent i 2007.
Ungarn er det medlemsland, der er noteret for det største offentlige budgetunderskud i 2007 på 5,5 procent af BNP. I den anden ende af skalaen befinder Finland sig med et budgetoverskud på 5,3 procent af BNP. På gældssiden kan Estland fremvise en offentlig bruttogæld på blot 3,4 procent af BNP, hvorimod Italien kæmper med en offentlig bruttogæld på 104,0 procent af BNP.
For Danmarks vedkommende blev det offentlige budgetoverskud i 2007 på 4,4 procent af BNP. Den offentlige bruttogæld aftog i 2007 til 26,0 procent af BNP.
Baggrund
Som led i traktatens samt stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser skal EU-landene undgå såkaldte uforholdsmæssigt store offentlige underskud. "Uforholdsmæssigt store" defineres i denne sammenhæng som et offentligt budgetunderskud på over tre procent af BNP og en offentlig bruttogæld på over 60 procent af BNP.