Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2008December › EU-mission i Kosovo om...

EU-mission i Kosovo omsider i gang

Kosovo skal være en retsstat, det er målet for EU’s hidtil største civile krisestyringsopperation, EULEX KOSOVO. I løbet af de kommende måneder vil missionen nå op på 3.000 personer. De skal både bistå og tilse, at Kosovos statsadministration udvikler sunde retsstatsprincipper.

EULEX KOSOVO formelt på plads
EULEX KOSOVO formelt på plads

EULEX har tre indsatsområder: politiet, retssystemet og toldvæsenet. Opgaven er at hjælpe med teknisk og juridisk vejledning for ordentlig offentlig administration. De kosovoalbanske myndigheder skal uddannes, og derudover skal det sikres, at de serbiske mindretal ikke diskrimineres.
EULEX får kun få selvstændige kompetencer, konkret drejer det sig blandt andet om efterforskning af krigsforbrydelser, korruption, organiseret kriminalitet og terrorisme.

EU og et selvstændigt Kososvo
Kosovos uafhængighed har været en udfordring for EU. Medlemslandene har ikke været enige om, hvorvidt Kosovo skulle anerkendes som et selvstændigt land. EULEX er den første fælles opperation medlemslandene er blevet enige om, men hvor et medlemsland har valgt at stå udenfor. Udgangspunktet er ellers, at EU’s Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) skal fastlægges ved enstemmighed.