Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyhederNyhedsarkiv2008December › EU's budget for 2009 v...

EU's budget for 2009 vedtaget

Europa-Parlamentet har på plenarsamlingen i Strasbourg den 18. december 2008 afsluttet vedtagelsen af EU's budget for 2009.
EU's budget for 2009
EU's budget for 2009

Med Europa-Parlamentets vedtagelse af budgettet for 2009 ved andenbehandlingen afsluttes den langstrakte budgetprocedure mellem Rådet og Europa-Parlamentet, der til sammen udgør den såkaldte budgetmyndighed.

EU's samlede budget for 2009 vil beløbe sig til 133,8 mia. euro i forpligtigelsesbevillinger, hvilket svarer til 1,03 pct. af EU's samlede bruttonationalindkomst (BNI). Der er tale om en stigning på 2,5 pct. i forhold til budgettet for 2008. For betalingsbevillingernes vedkommende beløber budgettet sig til 116,1 mia. euro svarende til 0,89 pct. af BNI. Her er der tale om en beskeden stigning på 0,3 pct. i forhold til budgettet for 2008.

EU's budget for 2009
Forpligtigelsesbevillinger (mia. euro) Budget 2009 Ændring fra 2008
1. Bæredygtig udvikling

60,2

3,2 %

 1a. Konkurrenceevne

11,8

6,2 %

  Uddannelse og træning

1,1

6,5 %

  Forskning

6,8

10,9 %

  Konkurrenceevne og innovation

0,5

22,2 %

  Transport og energinetværk

1,9

-4,6 %

  Socialpolitiske tiltag

0,2

5,5 %

 1b. Samhørighed

48,4

2,5 %

  Konvergens

39,0

4,4 %

  Regional konkurrenceevne og beskæftigelse

8,1

-5,6 %

  Territorial samarbejde

1,2

-1,3 %

2. Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

56,1

1,0 %

  Markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

41,1

0,3 %

  Udvikling af landdistrikter

13,7

2,6 %

  Miljø

0,3

18,8 %

  Fiskeri

0,9

0,3 %

3. EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

1,5

12,3 %

 3a. Frihed, sikkerhed og retfærdighed

0,9

18,1 %

 3b. EU-borgerskab

0,6

5,4 %

4. EU som global partner

8,1

7,3 %

  Førtiltrædelse

1,5

5,6 %

  Europæisk naboskab

1,6

3,8 %

  Udviklingssamarbejde

2,4

5,5 %

  Humanitær bistand

0,8

3,4 %

  Demokrati og menneskerettigheder

0,2

6,9 %

  Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)

0,2

-14,8 %

  Stabilitetsinstrument

0,2

4,1 %

5. Administration

7,7

5,7 %

  Europa-Kommissionen

3,6

4,5 %

  Øvrige institutioner

2,8

6,5 %

6. Kompensationer til nye medlemslande

0,2

1,2 %

I alt

133,8

2,5 %

I procent af BNI

1,03

-


Den største overordnede udgiftspost er "bæredygtig udvikling" med 60,2 mia. euro. Under denne overornede post findes "samhørighed", hvilket bl.a. omfatter strukturfondene, hvor der er afsat 48,4 mia. euro. Landbrugsområdet som helhed er omfattet af udgiftsposten "beskyttelse og forvaltning af naturressourcer", hvor der er budgetteret med 56,1 mia. euro. Heraf går 41,1 mia euro til den egentlige landbrugsstøtte under de markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger, mens 13,7 mia. euro går til udvikling af landdistrikter. 

Baggrund

Det er Rådet og Europa-Parlamentet (budgetmyndigheden) der i fællesskab vedtager EU’s budget. Rådet har dog det endelige ord hvad angår såkaldte obligatoriske udgifter, hvorimod Parlamentet er bestemmende indenfor de ikke-obligatoriske udgifter. Det retslige grundlag for proceduren er indeholdt i EF-traktatens artikel 272, men gennem tiden har der udviklet sig en mere pragmatisk tilgang, der bl.a. er nedfældet i den interinstitutionelle aftale af 16. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning.

Yderligere information