Dommen slår fast, at EF-traktaten giver EU kompetence til at definere kriminelle handlinger og pålæg-ge medlemsstaterne at straffe disse på en effektiv, proportional og afskræk-kende måde, og at dette gælder inden for hele EF-traktatens anvendelsesom-råde.

Dommen slår dog også fast, at såfremt EU ønsker at definere de specifikke strafferammer (bøder, fængsel m.v.), så skal det ske med hjemmel i EU-traktatens regler om strafferetligt samarbejde.

Dommen forventes at medføre, at Kommissionen skal tilbagekalde et direktiv-forslag om strafferammer for miljøkriminalitet . Kommissionen fremsatte for-slaget med hjemmel i EF-traktaten i begyndelsen af 2007, dvs. før Domsto-lens præcisering af EU’s kompetence på området. 

Baggrund

Den aktuelle dom gentager og præciserer en tidligere dom fra EF-Domstolen og skaber nu større klarhed om EU’s kompetence til at vedtage strafferetlige bestemmelser.

I 2005 afsagde EF-Domstolen dom i den såkaldte miljøstraffe-sag . Denne sag angik en rammeafgørelse, som definerede strafbar miljøkriminalitet . Rammeafgørelsen var vedtaget af Rådet med hjemmel i EU-traktaten. Kom-missionen mente imidlertid, at straffebestemmelserne om miljøkriminalitet skulle vedtages med hjemmel i EF-traktatens miljøafsnit . Derfor anlagde Kommissionen sag ved EF-Domstolen for at få rammeafgørelsen annulleret.

EF-Domstolen gav Kommissionen ret i, at de strafferetlige bestemmelser i Rådets rammeafgørelse om miljøkriminalitet skulle have været vedtaget med hjemmel i EF-traktaten og ikke EU-traktaten. Derfor blev rammeafgørelsen annulleret.

Imidlertid gjorde dommen i miljøstraffesagen det ikke klart, hvorvidt EU med hjemmel i EF-traktaten alene har kompetence til at definere, hvad der er straf-bart, eller om EU også kan vedtage fælles specifikke strafferammer med hjemmel i EF-traktaten.

Den aktuelle sag – rammeafgørelsen om forurening fra skibe

På baggrund af afgørelsen i miljøstraffe-sagen anlagde Kommissionen endnu en sag ved Domstolen imod Rådet i 2005. Kommissionens formål med rets-sagen var at få ophævet endnu en rammeafgørelse om strafferetlige be-stemmelser (i forbindelse med forurening fra skibe) , som Rådet ligeledes havde vedtaget med hjemmel i EU-traktatens strafferetlige samarbejde.

Dommen i denne sag faldt den 23. oktober 2007 og præciserer:

1. At EU med hjemmel i EF-traktaten har kompetence til at definere kriminelle handlinger og pålægge medlemsstaterne at strafforfølge disse på en effektiv, proportional og afskrækkende måde indenfor hele EF-traktatens anvendelsesområde.
2. At EU med hjemmel i EF-traktaten ikke har kompetence til at vedtage specifikke strafferammer (bøder, fængsel m.v.), for de kriminelle handlinger, som EU måtte pålægge medlemsstaterne at gøre straf-bare. Såfremt EU-landene ønsker at indføre fælles strafferammer skal disse vedtages med hjemmel i EU-traktatens strafferetlige sam-arbejde.

Det fremgår af dommen (præmis 69), at de bestemmelser i rammeafgørelsen, som pålægger medlemsstaterne at straffe visse kriminelle handlinger (art. 2,3 og 5) kunne have været vedtaget med hjemmel i EF-traktatens art. 80, stk. 2 om transport. I forlængelse heraf påpeger Domstolen, at disse bestemmelser derfor også skulle have været vedtaget med hjemmel i EF-traktaten.

Domstolen har tidligere slået fast, at EU-traktatens artikel 47 (om forholdet mellem EU-traktaten og de andre traktater) skal fortolkes således, at EF-traktaten altid skal anvendes som retsgrundlag frem for EU-traktaten, såfremt det er muligt.

Dommen præciserer dog også (præmis 70-71), at selve fastsættelsen af straf-fenes type og omfang ikke kan vedtages med hjemmel i EF-traktaten, og at rammeafgørelsen på dette punkt ikke er i strid med EU-traktatens artikel 47.

Idet Domstolen opfatter Rådets rammeafgørelse som én integreret retsakt, som ikke kan annulleres delvist, annullerer dommen hele rammeafgørelsen.

Danmark har i lighed med 18 andre medlemsstater interveneret i sagen til støtte for Rådets synspunkt om, at EU kun kan vedtage fælles specifikke strafferammer med hjemmel i EU-traktaten. Dommen giver således Rådet og medlemsstaterne medhold i dette principielle synspunkt.

Kommissionen må trække direktivforslag tilbage

I tidsrummet mellem de to domme om strafferetlige bestemmelser fremsatte Kommissionen et direktivforslag, der skulle erstatte den rammeafgørelse om strafferetlige bestemmelser, som Domstolen ophævede i den første dom (miljøstraffedommen).

Imidlertid pålægger Kommissionens direktivforslag ikke kun medlemsstaterne at straffe visse typer af miljøkriminalitet. Direktivforslaget opstiller også speci-fikke strafferammer i form af bøde og fængsel, som medlemsstaterne skal anvende i forbindelse med strafudmåling for miljøkriminalitet.

Med udgangspunkt i den aktuelle dom fra Domstolen må det forventes, at Kommissionen må trække sit direktivforslag tilbage.

Dommen følger generaladvokatens forslag til afgørelse i sagen, som beskre-vet i EU-note E 71 fra 19. juli 2007. I denne note findes også en mere detalje-ret gennemgang af parternes argumenter i sagen samt en nøjere gennem-gang af den retlige baggrund for sagen.