Folkeafstemning om de danske forbehold?
Regeringen ønsker, at de danske vælgere ”ved folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til forbeholdene”. Det er dermed ikke præciseret, om alle de fire danske forbehold skal til afstemning, eller hvornår det skal ske. I forbindelse med forhandlingerne om den nye Lissabon-traktat, fik den danske regering forhandlet en ordning på plads, der åbner mulighed for, at Danmark fra sag til sag kan beslutte at deltage i samarbejdet om retlige og indre anliggender (rets- og udlændingepolitik samt politisamarbejde). For at træde i kraft, skal denne ordning godkendes ved en folkeafstemning.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde den 27. november 2007 sin redegørelse for Folketinget. Nedenfor kan der findes et uddrag af talen, der omhandler europapolitikken.
"Danmark skal være placeret i hjertet af Europa. Med tætte bånd over Atlanten. Vi har et langvarigt historisk og kulturelt fællesskab med de øvrige lande i Europa. Og det er i vores interesse, at vi løser de fælles udfordringer i et demokratisk og stærkt EU med ens regler for alle.
Derfor er der behov for en ny EU-traktat. Traktaten markerer afslutningen på den proces, der har genforenet Europa efter den kolde krig. Det er historisk, at EU-samarbejdet nu omfatter 27 lande, som bygger på fælles værdier om frihed og menneskerettigheder.
Traktaten betyder, at vi nu får skabt ro om de fælles spilleregler for samarbejdet. Så kan vi bruge energien på at skabe resultater. Det er der brug for.
Vi har brug for et handlekraftigt EU til at kæmpe for miljøet og styrke kampen mod klimaforandringer.
Vi har brug for et effektivt EU-samarbejde til at sætte ind mod terrorisme og organiseret kriminalitet.
Vi har brug for at styrke åbenhed og demokrati i EU.
Og vi har brug for, at EU påtager sig et større globalt ansvar.
Derfor vil regeringen arbejde for en hurtig ratifikation af den nye EU-traktat.
Vi lægger stor vægt på, at der også i fremtiden er bred opbakning bag en positiv linje i Europapolitikken. Regeringen vil derfor søge at indgå en ny politisk aftale om grundlaget for dansk Europapolitik. En stærk politisk platform for Danmarks arbejde i EU.
Det er regeringens ønske, at Danmark skal præge udviklingen i Europa. At Danmark skal styrke sin indflydelse i EU. Og at Danmark derfor bør være fuldt og helt med i EU.
De danske undtagelser fra EU-samarbejdet betyder, at Danmark i dag er uden for væsentlige dele af EU-samarbejdet. Og vel at mærke uden for de dele af EU-samarbejdet, som vil udvikle sig mest i de kommende år.
De danske EU-undtagelser skader danske interesser. De er over 14 år gamle og fra en tid, hvor både Europa og Danmark var anderledes end i dag.
Derfor er det regeringens opfattelse, at befolkningen bør have lejlighed til at tage stilling til de danske EU-undtagelser ved folkeafstemning i denne valgperiode".