EU-Ungdomsparlamentet 2006

Onsdag den 27. september 2006 slog Folketinget dørene op for 101 unge fra hele landet. De skulle give deres bud på, hvordan Europas fremtid bør se ud.
Medlemmerne af EU-Ungdomsparlamentet havde et hårdt program for sig den 27. september 2006. I løbet af formiddagen skulle de diskutere og fremsætte beslutningsforslag om EU's fremtid i samarbejde med medlemmer af Folketingets Europaudvalg.
Derefter havde Statsministeren, Miljøministeren og Familie- og Forbrugerministeren lagt vejen forbi EU-Ungdomsparlamentet for at svare på spørgsmål fra deltagerne. Sidst men ikke mindst skulle de unge debattere og stemme om deres forslag i Folketingssalen.
EU-Ungdomsparlamentet var en del af Folketingets aktiviteter under Tænkepausen i EU.
DVD'en indeholder optagelserne af spørgetimen med ministrene og debatten under EU-Ungdomsparlamentet og kan bl.a. anvendes som led i et undervisningsforløb.
-
Bestil DVD'en
Bestil et gratis eksemplar af DVD'en -
Mere om EU-Ungdomsparlamentet
Her kan du læse mere om EU-Ungdomsparlamentet og se de beslutningsforslag, som EU-Ungdomsparlamentet stemte om.