Medlemslandenes ratifikation af reformtraktaten
Link til policy brief "The EU Reform Treaty: Easier signed than ratified" af Sara Hagemann, European Policy Centre.
Link til European Policy Centre
Link til EU-Oplysningens temaside om reformtraktaten
|
Ratifikation betyder, at et land tiltræder/indgår en international aftale endeligt. Dette sker ved, at hvert land afleverer et bestemt dokument (et ratifikationsinstrument, hvori regeringerne bekræfter, at de vil overholde traktaten) på det sted, hvor landene har aftalt at opbevare disse dokumenter. Ratifikationsinstrumenterne vedrørende EU’s traktater skal afleveres i Rom. Når der forhandles om internationale aftaler/traktater, opnår landene først politisk enighed om teksterne. Selv om denne politiske enighed kan være forpligtende til en vis grad, er den ikke juridisk bindende. For at en aftale eller en traktat er bindende, kræves det, at landene ratificerer den. Det vil sige, at regeringerne, som har forhandlet aftalen, endnu en gang skal acceptere aftalen efter, at denne er godkendt i landenes parlamenter i overensstemmelse med landenes forfatningsmæssige bestemmelser herom. For eksempel kræver den danske grundlov i visse tilfælde en folkeafstemning, før regeringen kan ratificere en traktat (læs mere om danske EU-folkeafstemninger her). |