Forført af fjenden
På EU-Oplysningens udstilling af valgplakater fra de seks danske folkeafstemninger om EU-spørgsmål kunne gæsterne stemme på deres yndlingsplakat.
Førstepladsen
Efter optælling af stemmesedlerne står det klart, at plakaten "Forført af Fjenden" har været den suverænt mest populære på udstillingen. Plakaten er lavet af Dansk Socialdemokratisk Ungdom i forbindelse med folkeafstemningen om euroen i 2000.
Andenpladsen
Den næst mest populære plakat, "Kejserens nye klæder", stammer fra folkeafstemningen i 1993 om de fire danske forbehold og Maastrich-traktaten. Plakaten er tegnet af Klaus Albrectsen for Enhedslisten.
Tredjepladsen
Tredjepladsen gik til plakaten "Enhver kvinde ved, at et nej er et nej - også den 18. maj". Denne plakat stammer også fra folkeafstemningen i 1993. Den er lavet af gruppen "Rav - Kvinder mod Unionen" og tegnet af M. Riis.