Nyt direktiv om tilsætningsstoffer
På et møde i Ministerrådet den 1.-2. juni 2006 blev et nyt direktiv om tilsætningsstoffer i madvarer godkendt. Danmark, Belgien og Tyskland stemte imod forslaget, som blev vedtaget med kvalifiseret flertal.
Det nye direktiv ændrer to tidligere direktiver på området: direktiv 95/2/EF om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer og direktiv 94/35/EF om sødestoffer til brug i levnedsmidler.
Direktivet nedsætter grænsen for hvor meget nitrat og nitrit der må tilsættes kødprodukter i forhold til de nuværende EU-regler. Imidlertid er grænserne stadig højere end de nugældende danske regler, idet Danmark via miljøgarantien har særligt skrappe regler for tilsætning af nitrat og nitrit til kødprodukter.
Direktivet indebærer også, at der indføres forbud mod en række nye tilsætningsstoffer, mens andre tillades. Læs mere om indholdet i regeringens grundnotat her.
Forbrugerminister, Lars barfoed, ønsker at videreføre de særligt skrappe regler i Danmark i forhold til det nye EU-direktiv. Læs pressemeddelsen her.
På dette link kan du finde EU-Oplysningens statusblad om forslaget - det indeholder links til behandlingen i Folketingets Europaudvalg, i EU-institutionerne og en lang række relaterede dokumenter.