Du er her: EU-Oplysningen
› Nyheder
› eNyt om EU fra Folketinget
› eNyt om EU - alle artikler
› Europa-Parlamentet pos...
Europa-Parlamentet positivt overfor Kuneva og Orban
Formandskonferencen, der består af Europa-Parlamentets formand og formændene for de politiske grupper, holdt i eftermiddag møde om høringerne med Meglena Kuneva og Leonard Orban.Borrell positiv
Josef Borrell, Europa-Parlamentets formand, udtalte efterfølgende til pressen, at resultatet af høringerne er positivt. Borrell fremhævede de to kandidaters integritet, kompetence, dygtighed og uafhængighed.
Behov for en præcisering af Orbans ansvarsområde
Borrell fandt imidlertid, at der er behov for en præcisering af Leonard Orbans portefølje. Borrell sagde, at han vil tage kontakt til Barroso for at klarhed over ansvarsfordelingen mellem Barroso selv, Figel og Orban.
Hvem får ansvaret for beskyttelsen af mindretal?
Det er især spørgsmålet om, hvem der skal have ansvaret for interkulturel dialog, der kræver en afklaring. ”Det er klart, forsatte Borrell, at dialogen mellem de enkelte kulturer og flersprogethed hører ind under Orban, mens beskyttelsen af mindretal ikke synes at være en del af Orbans ansvarsomåde. Dette stiller krav om en afklaring”.
Europa-Parlamentet stemmer formelt om udnævnelsen af de to kommissærer den 12. december 2006 på baggrund af en udtalelse af de politiske grupper.
Læs: Høringerne af de indstillede kommissærer fra Bulgarien og Rumænien, Europa-Parlamentet