Hjælpemenu

Hovedmenu

Du er her: EU-OplysningenNyheder › eNyt om EU fra Folketinget › eNyt om EU - alle artikler › Kommissionens arbejdsp...

Kommissionens arbejdsprogram for 2007

Kommissionen offentliggør sit politiske program for næste år.
eNyt om EU nr. 72  – 24 /10 2006 kl. 22.40 (pdf)
- artikel nr.  160-2006
---------------------------------------------

Kommissionen har i dag offentliggjort sit arbejdsprogram for 2007, som udgør et katalog over de vigtigste tiltag, som Kommissionen forventer at iværksætte i det kommende år.

Kommissionen fremlægger i 2007 konkrete initiativer, som skal bidrage til at modernisere EU’s økonomi og gøre EU bedre i stand til at tage fat på udfordringerne vedørende globaliseringen. Det indleder bl.a. en ny fase af Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse.

Strategiske initiativer

Kommissionen udpeger 21 såkaldte strategiske initiativer, hvor der vil være særlig fokus. Energi bliver et af de vigtigste områder, og Kommissionen fremlægger blandt andet en revision af energistrategien og igangsætter  en høring (grønbog) om klimaforandringerne. 
 
Der kommer desuden større fokus på sundhed i form af en hvidbog om en sundhedsstrategi for EU. Det nye ”buzzword” flexicurity (fleksibilitet og sikkerhed) vil blive brugt hyppigt i det kommende år i forbindelse diskusionerne om social beskyttelse. 

Læs: Commission Legislative and Work Programme 2007, KOM (2006) 629, 24/10/2006
Læs: Kommissionens pressemeddelelse, IP/06/1465 af 24/10/2006