Hjælpemenu

Hovedmenu

Finanspagten

Finanspagten – også kaldet europagten – er en aftale om budgetdisciplin og økonomisk koordinering, der bl.a. skal medvirke til at sikre holdbarheden af medlemslandenes offentlige finanser på lidt længere sigt, så en gentagelse af den nuværende gældskrise kan undgås i fremtiden.

Centralt i finanspagten er kravet om, at deltagerlandene skal have en offentlig budgetstilling i balance eller overskud. Det er som hovedregel opfyldt, hvis deltagerlandenes såkaldte årlige strukturelle underskud ikke overstiger 0,5 procent af bruttonationalproduktet.

Finanspagten er udmøntet som en mellemstatslig traktat mellem 25 af EU's 27 medlemslande. Storbritannien og Tjekkiet deltager ikke i aftalen.

Traktaten om finanspagten trådte i kraft den 1. januar 2013.

Links

Yderligere information