Haagprogrammet
Haagprogrammet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union er en opfølgning på det såkaldte Tammerforsprogram, der var det første flerårige program, som fastsatte prioriteter inden for området for retlige og indre anliggender.
Haagprogrammet blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i november 2004 og løber i fem år frem til 2009.
I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde står der bl.a. om Haagprogrammet at:
"Haag-programmet omhandler alle aspekter af politikker, der vedrører området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder den eksterne dimension, og navnlig grundlæggende ret-tigheder og borgerskab, asyl og migration, grænseforvaltning, integration, bekæmpelse af ter-rorisme og organiseret kriminalitet, retsligt samarbejde og politisamarbejde samt civilret [...]" (afsnit II, pkt. 16).
Haagprogrammet er blevet afløst af Stockholmprogrammet, der løber fra 2010-2014.
Mere information
-
Konklusioner fra Det Europæiske Råds møde, november 2004
Se afsnit II og bilag I -
Kommissionens hjemmeside om Haagprogrammet
Evalueringsrapport samt øvrige dokumenter vedrørende Haag-programmet.